Tag en milliard af landbrugsstøtten til grønne formål

Netop nu afgør regeringen, om landbruget fortsat skal have skattekroner uden, at skatteyderne får grønne ydelser som rent vand og sunde fødevarer igen. Danmarks grønne organisationer peger på, at regeringen kan omlægge en del af støtten uden, at det koster staten penge, mens midlerne bliver indenfor erhvervet, der således ikke mister indtjening.

17. maj 2014

En milliard kroner til naturen helt uden, at det koster statskassen én krone. Danmarks grønne organisationer opfordrer regeringen til at finansiere dele af den danske natur-, miljø- og klimaindsats ved at gøre en mindre del af landbrugsstøtten grøn. Afgørelsen om, hvor grøn landbrugsstøtten skal være træffes før sommerferien.

Noget for noget

Langt de fleste af de mere end seks mia. kroner dansk landbrug modtager i EU’s landbrugsstøtte gives i dag uden, at der bliver stillet krav. Med den nye reform af EU’s landbrugsstøtte kan de enkelte EU-lande nu vælge at bruge op til 15 procent af støtten til at gøre landbruget mere natur- og miljøvenlig. 

Det er der brug for i Europas hårdest dyrkede land, og de grønne foreninger i Danmark opfordrer derfor til, at regeringen fremover øremærker en mindre del af landbrugsstøtten til grønne formål som et led i den grønne omstilling af landbruget.

Pengene bliver i landbruget og det koster ikke statskassen noget, mens danskerne får for eksempel rent vand og usprøjtede fødevarer for deres støtte til landbruget, understreger de 18 grønne organisationer i det Det Grønne Kontaktudvalg. 

Behovet er der

- Der er behov for midlerne, hvis Regeringen skal opfylde målene i vand- og naturplanerne, i klimaplanen, økologihandlingsplanen og i skovprogrammet. Og der forsvinder ingen penge fra jordbrugerne – men der vil ske en solidarisk omfordeling af støttemidlerne. Eksempelvis anbefaler Natur- og Landbrugskommissionen en målrettet miljøregulering af landbruget. Det indebærer, at nogle landmænd kan dyrke mere, mens andre må dyrke mindre eller helt ophøre dyrkning på nogle marker. De landmænd, som må holde for i en ny og målrettet regulering, vil kunne blive kompenseret gennem de nye grønne penge. Det vil betyde natur-, miljø- og klimagevinster uden, at landbrugserhvervet samlet set taber på det, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Bundne opgaver

- Danmarks forpligtigelser på natur, klima og miljø er bundne opgaver, og kommer pengene ikke via landbrugsstøtten, skal de skaffes ad anden vej - via dansk lovgivning og finansiering. Men jeg tror oprigtigt på, at danskerne kan se fornuften i, at landbrugsstøtten nu skal give fordele for skatteyderne i form af natur og renere vand, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

- Det er oplagt og helt nødvendigt at bruge nogle af landbrugsstøttemidlerne til at betale landmændene for at dyrke naturvenligt med plads til viber og lærker, frem for blot bevidstløst at støtte et landbrug, der i øjeblikket gør det modsatte, siger Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Andre lande gør det 

En række EU-lande har allerede besluttet sig for en frivillig overflytning af støtte til miljøordningerne – f.eks. England, Frankrig og Tyskland. De har ikke valgt fuld fleksibilitet på 15 pct. - men det skyldes, at deres natur og miljøforpligtelser er mindre end de danske.

Dansk landbrug er det mest intensive i verden, hvilket giver et voldsomt pres på den tilbageværende natur, mens tabet af næringsstoffer efter de store hold af blandt andet svin påvirker en række sårbare vandområder, inkl. Østersøen.

Notat: 15 % af EU's landbrugsstøtte kan overføres til natur- og miljøformål (pdf)

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


TAB. Hedepletvinge er et eksempel på, hvordan landbruget har fortrængt naturen i Danmark. Sommerfuglen findes nu kun 4 steder i Nordjylland. Tidligere var den udbredt over hele Danmark, men dræning og gødskning har fortrængt de tidligere så almindelige sommerfugl.  

EU's landbrugsstøtte

EU´s landbrugsstøtte består af direkte landbrugsstøtte og den såkaldte landdistriktspulje, LDP. LDP indeholder bl.a. alle de grønne elementer i landbrugsstøtten. Efter den nye reform af EU-støtten er der mulighed for at skaffe flere penge til LDP. Medlemslandene kan nemlig overføre op til 15 procent af midlerne fra den direkte landbrugsstøtte til LDP – via den såkaldte Fleksibilitet. Hvis et medlemsland benytter sig af denne mulighed, er der ikke krav om national medfinansiering, og Fleksibilitet vil derfor være neutral for den danske statskasse – og pengene forbliver i landbruget.

Reformen af EU's fælles landbrugspolitik betyder en reduktion på 45 pct. af midlerne i Land Distrikts Puljen, LDP. Hvis ikke Danmark benytter sig af muligheden for fleksibilitet, vil der modsat være langt færre penge til rådighed til miljø-, natur- og klimaformål end hidtil.
Danske landmænd vil stadigt være blandt de landmænd i EU, der modtager flest støttekroner per hektar, når den nye reform er fuldt indfaset i 2020.

Landbruget stilles således ikke dårligere end konkurrenterne i de øvrige lande, men vil med en grønnere landbrugsstøtte dels være med til at rydde op efter egen forurening med næringsstoffer og sprøjtegifte, dels være med til at sikre en mere bæredygtig produktion fremadrettet.

Det Grønne Kontaktudvalg består af:

  • Biologforbundet
  • Dansk Botanisk Forening
  • Danmarks Naturfredningsforening,
  • Dansk Entomologisk Forening
  • Dansk Geologisk Forening
  • Dansk Ornitologisk Forening- BirdLife Denmark
  • Dansk Pattedyrforening
  • Det Økologiske Råd
  • Dyrenes Beskyttelse
  • Foreningen til Svampekundskabens Fremme
  • Geografforbundet
  • Greenpeace Danmark
  • Jydsk Naturhistorisk Forening
  • Natur og Ungdom
  • Verdens Skove (Nepenthes)
  • WWF Verdensnaturfonden.

Observatører:

  • Friluftsrådet
  • Oceana

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk