DN: Vi skal have færre svin

Dårlig dyrevelfærd, ødelagt natur, beskidt miljø, MRSA, underskud, tab af job og enorm gæld. Sygdomstegnene i den nuværende svineproduktion er så stærke, at selv det traditionelt landbrugsglade Christiansborg nu må begribe, at vi selvfølgelig skal have færre og ikke flere svin. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der peger på færre svin og fokus på kvalitet.

11. juni 2014

Det er fuldstændigt forfejlet, når politikerne bliver ved med presse flere svin ind i staldene. Flere svin giver ikke flere jobs, men kun meget store omkostninger både for svinene, for miljøet og for samfundet. Vi skal tvært imod have færre svin i Danmark.

Det vil give højere dyrevelfærd, mindre forurening, bedre natur, renere vand og reducere faren for vores sundhed. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der tvært imod ønsker færre svin og fokus på kvalitet.

Grøn omstilling også i landbruget

- Samlebåndssvinene har ingen fremtid i Danmark. Dem kan man lave flere af for billigere penge i andre lande. Og uanset hvem, du spørger i slagteribranchen, så er forsøget på at bevare slagteriarbejdspladserne reelt blot et langtrukket farvelkys. Lad os få en troværdig plan for en reel grøn omstilling af landbruget. Det indebærer færre grise og det kunne vi jo afprøve i virkeligheden. Midlerne er tilstede, hvis blot politikerne tør, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Netop nu har regeringen mulighed for at knytte grønne krav til 15 procent af landbrugsstøtten, hvilket kunne være et startskud til den grønne omstilling.

Tallene for den danske landbrugsproduktion taler for sig selv: I 2003 producerede danske svineproducenter knap 25 millioner svin, der stort set alle sammen blev slagtet i Danmark, i dag slagtes en tredjedel af de knap 30 millioner danske svin i udlandet, og mere end 23.000 arbejdspladser på gårdene er forsvundet de senere år. Alene i slagteribranchen er antallet af beskæftigede faldet med 33 pct. siden 2001.

Dyre systemfejl

Vi har at gøre med et produktionssystem, der har slået fejl. Ganske vist kommer der penge ind på eksportsiden, men trods EU-landbrugsstøtte har svineproducenterne på ti år tabt 12,9 milliarder – i gennemsnit et tab på 56 kroner pr. produceret slagtesvin. Finanssektoren siger nej til at låne penge til svinebønderne og staten skal nu finansiere branchen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:

- På slagterierne skal medarbejderne betale for deres jobs, mens skatteyderne udover deres årlige bidrag på syv mia. kr. til landbruget, også sidder med en milliardstor regning for genopretningen af en ødelagt natur og et forurenet vandmiljø. Dertil kommer, at den intensive konventionelle svineproduktion nu også smitter os med MRSA-bakterier, som er resistente overfor almindelig antibiotika og koster menneskeliv. Det er da klare sygdomstegn, siger Ella Maria Bisschop-Larsen

Færre svin - gode grise

Dyr, der lider i staldene, massive miljø- og sundhedsproblemer både her og i andre verdensdele er en høj pris at betale for en svineindustri, som taber penge. Og flere svin løser ingen af disse problemer. Ved at reducere antallet af svin i de danske stalde mindskes belastningen på natur og miljø ikke bare i Danmark, men også i de sydamerikanske lande, hvor den danske svineindustri køber foder fra. Desuden vil færre svin give bedre forhold i staldene.

Læs blog: Vi vil have en svineproduktion, vi kan leve af – ikke en vi dør af!

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Økologisk svin
GRISE. Der er stor forskel på grise i Danmark. I de store industrianlæg får smågrisene blandt andet rutinemæssigt klippet halerne af og har pga. af foderet oftere mavesår end grisene på friland. En økologisk gris skal have adgang til et udendørsareal, der er minimum 2,3 kvadratmeter ved 100 kilo, mens kravet til et konventionelt produceret svin er minimum 0,65 kvadratmeter i stald ved 100 kilo. Kilde: Økologisk Landsforening. 

MRSA gør, at antallet af svin skal ned

Den danske konventionelle svineproduktion er kendt for at være højeffektiv. Denne effektivitet bygger i høj grad på at smågrisene skal fjernes fra soen så tidligt som muligt, så soen hurtigt kan blive drægtig igen og producere endnu flere grise. Men den tidlige fravænning er i den grad i strid med grisenes natur. I 3-4 ugers alderen er smågrisenes tarmsystem endnu kun beregnet til at fordøje mælk og det kan selv sagt ikke lade sig gøre, når de skal væk fra soen. I stedet sker der en brat overgang til fast føde, hvilket uden bakteriedæmpende medikamenter forårsager massiv diarre og stor dødelighed blandt de små grise.

Tidligere var det derfor rutine, at smågrisefoderet var tilsat antibiotika, men dette blev forbudt for at hindre udvikling af antibiotikaresistente bakterier. Og derfor bryster danske svineproducenter sig af et relativt lavt antibiotikaforbrug. Det var heller ikke det store problem for svineindustrien at fjerne antibiotika fra foderet, for man brugte bare kobber og zink i stedet.

Miljøgift eller medicinrester?
Men resistensen forsvandt ikke – der kom kun mere af den og vi ved også hvorfor! Flere forskere, blandt andet fra Aarhus Universitet, har påvist at både kobber og zink på nøjagtig samme måde som antibiotika, giver antibiotikaresistente bakterier. Samtidig er især kobber formentligt et større problem end at bruge for meget antibiotika, for mens det sidste bliver nedbrudt i naturen, så forsvinder kobber ikke.

Det ophobes i stedet i jorden og en fortsat udspredning af gylle fra smågriseproduktionen vil langsomt men sikkert forvandle markerne til giftdepoter. For kobber er en miljøgift, som påvirker både de vilde dyr og de mennesker, som spiser afgrøderne fra de kobberbelastede marker.

Så uanset om landbruget producerer smågrise ved hjælp af antibiotika eller kobber, så er det en produktion som skaber flere og flere resistente bakterier, der igen vil betyde flere og flere infektioner, som ikke kan behandles med antibiotika og derfor kan blive livstruende.

Tre fjerdedele af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente bakterie MRSA. I dag smitter MRSA ikke blot fra svin til svin og fra svin til menneske, men også fra menneske til menneske. I 2007 var 14 personer smittet, i 2012 var det 233, og i 2013 648. Og fra 2012 og frem til i dag er 4 danskere døde af smitten. 

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk