Vil regeringen gøre landbruget lidt grønnere?

Chancen er der nu. Regeringen beslutter disse dage om der skal knyttes krav om en grønnere produktion til en lille del af de penge, samfundet hvert år giver landbruget. Pengene skal blive i erhvervet, men målrettes en mere skånsom drift, der samtidig løfter natur og miljø.

17. juni 2014

Landbruget har i flere end 50 år modtaget tilskud fra skatteyderne til deres produktion. Pengene er rullet betingelsesløst ind på kontoen med enorme skader på natur og miljø til følge. Netop nu forhandler regeringen om at bruge muligheden for at gøre en lille del af den næsten syv milliarder kroner store landbrugsstøtte grøn, hvilket kan være med til at kickstarte en genopretning af naturen og en grøn omstilling af landbruget.

Et ægte kinderæg

- Hvis regeringen vil ægte bæredygtig omstilling, så er det nu, chancen er der. Her kan vi, uden at det koster staten en krone, påbegynde den helt nødvendige grønne omstilling af en af de tungeste industrier, vi har herhjemme. Det gode er, at regeringen kan bruge pengene til at opfylde sine bundne opgaver, når det gælder natur og miljø uden, at der går midler fra de øvrige samfundsopgaver, men samtidig bliver pengene faktisk i landbruget. Det er da en chance, man skal være meget sort for ikke at se det grønne potentiale i, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Ved at flytte støttemidlerne fra den konventionelle og dyre landbrugsdrift konkret til en mere grøn produktion, kommer regeringen tættere på at opfylde målene i vand- og naturplanerne, i klimaplanen, økologihandlingsplanen og i skovprogrammet. Det er bundne opgaver.

Fælles goder for fælles penge

Og der forsvinder ingen penge fra jordbrugerne – men der vil ske en solidarisk omfordeling af støttemidlerne. Eksempelvis anbefaler Natur- og Landbrugskommissionen en målrettet miljøregulering af landbruget. Det indebærer, at nogle landmænd kan dyrke mere, mens andre må dyrke mindre eller helt ophøre dyrkning på nogle marker. De landmænd, som må holde for i en ny og målrettet regulering, vil kunne blive kompenseret gennem de nye grønne penge. Det vil betyde natur-, miljø- og klimagevinster uden, at landbrugserhvervet samlet set taber på det.

- Vi håber, at regeringen har indset, at vi i Danmark ikke længere kan dyrke vores jord og producere vores fødevarer på samme måde som hidtil. Det kan vi aflæse af stigende forbrug af sprøjtegifte, multiresistente bakterier, en natur i frit fald og et vandmiljø, der er årtier fra at nå en god standard. Der skal forandring til. Nu er chancen der for at komme i gang, lyder opfordringen fra præsidenten i Danmarks største grønne organisation.

En række EU-lande har allerede besluttet sig for en frivillig overflytning af støtte til miljøordningerne – f.eks. England, Frankrig og Tyskland. De har ikke valgt fuld fleksibilitet på 15 pct. - men det skyldes, at deres natur og miljøforpligtelser er mindre end de danske. Danmark Europas hårdest og tættest dyrkede land.

Læs også

Tag en milliard af landbrugsstøtten til grønne formål

Blog: Vi vil have en svineproduktion, vi kan leve af – ikke en vi dør af!

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk