Giftfri zoner omkring vandboringer på vej

Inden næste års Folkemøde skal Folketinget have fundet penge til at betale landmænd for at lade være med at bruge sprøjtegift på 20.000 hektar, som ligger lige der, hvor drikkevandet dannes, siger medlemmer af miljøudvalget.

22. juni  2014

Landmænd skal betales for ikke at sprøjte i nærheden af vandboringer. DANVA, Danmarks Naturfredningsforening, landbruget og folketingspolitikere blev på Folkemødet enige om, at der skal indføres større obligatoriske sprøjtefri sikkerhedszoner i drikkevandsfølsomme områder.

Formanden for Folketingets Miljøudvalg, Lone Loklindt (R) og miljøordfører Per Clausen (EL) lovede, at finansieringen af de obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) gennem kompensationer til landmændene vil komme på plads i løbet af det kommende folketingsår.

-Vi skal have udpeget de sprøjtefri zoner omkring vandboringer og fundet ud af, om det er landbrugsstøttemidler eller andre penge, der skal kompensere landmændene for de arealer, hvor de ikke må bruge sprøjtemidler, siger Lone Loklindt (R).

Lone Loklindt mener, at beskyttelsen af drikkevandet kan finansieres på forskellige måder. Der er blandt andet de 67 øre per m3 vand, som i dag bruges til grundvandskortlægningen. En del af de penge kan gå direkte ind og dække finansieringen, fortæller hun.

Enhedslistens Per Clausen er enig i, at Folketinget skal have finansieringen af BNBO’er på plads inden Folkemødet 2015.

- Jeg mener, at man skal betale landmændene en gang for alle og så ad den vej få lidt mere natur i Danmark ud af arealerne, siger Per Clausen.

20.000 hektar skal beskyttes

Vandværkernes forening DANVA anslår, at det er 10 procent af indvindingsområderne - svarende til 20.000 hektar - der skal beskyttes. Skal landmændene kompenseres, koster det omkring en milliard kroner at gøre det samlede areal sprøjtefri en gang for alle.

Formand for DANVA, Lars Therkildsen, understreger, at der er en bred opbakning og et pres fra danskerne til at arbejde intenst med grundvandsbeskyttelse.

- Danskerne ønsker også i fremtiden drikkevand fra grundvandet. Det er yderst vigtigt, at alle parter er med til at holde vandboringerne fri for sprøjtemidler, og der er i dag store udgifter forbundet med boringer, som tages ud af drift, siger Lars Therkildsen.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, fortæller, at en undersøgelse foretaget af Gallup viser, at otte ud af ti danskere mener, at penge til kompensation af landmændene skal komme fra skatten eller kommunen via skat – ikke fra landmanden eller vandforbrugeren.

- Man kan enten finansiere det gennem landbrugsstøttemidler eller over skatten. Hovedsagen er, at vi får en bedre beskyttelse af drikkevandet. Og de sprøjtefri zoner vil også give naturen et tiltrængt løft, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Viceformand i Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt ser også gerne en ordning, men er optaget af, at beskyttelsen af drikkevandet ikke koster landmændene penge.

- Vi skal sikre, at landmændenes forretning går hånd i hånd med grundvandsbeskyttelsen, siger Lars Hvidtfeldt.

Læs om DN og DANVAS debat om rent drikkevand på Folkemødet

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Danva debat Folkemøde 2013
VAND-PENGE SKAL FINDES.  "Vi skal have udpeget de sprøjtefri zoner omkring vandboringer og fundet ud af, om det er landbrugsstøttemidler eller andre penge, der skal kompensere landmændene for de arealer, hvor de ikke må bruge sprøjtemidler,” sagde formanden for Folketingets miljøudvalg, Lone Loklindt, ved DN og DANVAS Folkemøde-debat om rent drikkevand.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk