Frivillige giver Kildeengen en hånd

Hvert år samles frivillige med leer og river til den årlige høstfest på Kildeengen i Bidstrup skovene ved Hvalsø. Det er både godt for engens mangfoldighed af blomster og sommerfugle, og det er en hyggelig dag for hele familien.

4. juli 2014

Nick Leyssac, projektleder for naturpleje i DN, mødes med hundredvis af frivillige i sommerhalvåret til frivillig naturpleje af enge landet over. I weekenden var han og 45 frivillige i fuld gang i skovene på Midtsjælland.

Når forsommerens blomstring er forbi, er det tid til at høste engen. Eller rettere, dele af engen, for vi slår kun cirka halvdelen, oplyser Nick Leyssac. Resten får lov til at blive stående, for at sommerfuglelaver og pupper kan udvikle sig til nye generationer, og nogle af de sene blomster kan sætte frø. Til september slås engen igen, så nye planter får lys og luft til at udvikle sig.

DN var med på engen d. 28. juni, og Dot Severine Nielsen fangede stemningen med sit kamera:


Græs og urter slæbes ud af engen, for at giver lys og luft til de fremspirende planter. 


Søren Ferdinand Hansen har taget sin kollega Jens Munch-Pedersen (forrest) med på engen. Slåningen går som en leg, når man har en erfaren instruktør og skarp le.


Villads er kun 8 år – men mestrer allerede at hvæsse leen.


Det meste af engens græs bliver slæbt væk og komposteret. Kun en mindre del bliver tørret i et såkaldt hæs.

 
Her ses det fine hæs ude til venstre i billedet. 


Jimmy Lassen er en flittig naturplejer, mindst en gang om ugen er han at finde et sted med sjældne blomster. Det kan ses på hans teknik, som er i top. I hvert lesving skærer han græsset i 2,5 meters brede.


Dagen er ved at være omme. Ryggen strækkes og erfaringer udveksles. Engen er nu en fin mosaik af bare pletter og langt græs og urter, der understøtter engens liv bedst muligt. 

Se flere billeder fra dagen og læs Dot Severine Nielsens blog

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Høslæt - bring liv til blomsterengen

Hvad er et høslætlaug?
Et høslætlaug er en samling mennesker, der mødes for at lave frivillig naturpleje med le. Typisk mødes man på engen med leer og river. Sammen slår deltagerne med le, river hø og stakker eller sætter i hæs – og i de fleste tilfælde slutter man arbejdet med en høstfest. Forud er der typisk arbejde med at klargøre redskaber og organisere arbejdet. Når et høslætlaug først kommer i gang, er der ikke grænser for hvilke aktiviteter det kan føre til. Nogle arbejder f.eks. med selv at lave ledrag (skafter) i vintermånederne.

Efter svensk forbillede startede Danmarks ældste høsletlaug Strøgårdsvang Høslætlaug i 1999. Lauget har dannet skole for en række lignende laug rundt om i Danmark, og er også inspirationskilde til Danmarks Naturfredningsforenings initiativ for at fremme høslætlaug i Danmark. Der er altså tale om et relativt nyt fænomen eller rettere en genoptagelse af en gammel tradition der var ved at uddø.

Blomsterengen kræver slåning
Når man slår græs og urter med le og efterfølgende river høet sammen, gavner man artsrigdom og de mange urter, som har det svært i konkurrencen med græsser og brændenælder. Ved at fjerne høet udpiner man arealet, hvilket også er med at til fremme artsrigdom og et rigt blomsterflor. I forhold til græsning er høslæt meget mere effektivt til udpining, hvilket er en vigtig del af blomsterengens pleje, da kreaturer tilbagefører næsten al biomasse som kokasser på engen.

Høengen som naturtype er ved at forsvinde i Danmark, fordi en gammel driftsform er gået i glemmebogen sammen med håndværket bag - det at slå med le. Det er en skam, da det både er en sjov og motionerende aktivitet for hele familien. Samtidig er det en naturvenlig og skånsom metode at slå græs på - hvad enten det er på sommerhusgrunden eller som del af naturplejen på en fredet eng.

Du kan være med
Rundt om I Danmark er der mange naturplejeinitiativer i gang – du læse mere her: www.dn.dk/le