Kvælstof regner ned over Danmarks natur

Den danske natur får en sørgelig topplacering som en af Europas mest forurenede og visse steder regner der årligt mere end 40 kilo kvælstof ned fra luften per hektar natur. Og intet i de nuværende indsatser gør, at situationen ændrer sig de næste ti år. Det viser en ny rapport fra EU’s Miljøagentur, EEA. Landbrug, transport og industri er hovedsynderne.

6. juli 2014

Det er kvælstof, der kvæler Danmarks natur, og det forårsager ikke kun iltsvind, men rammer også naturen på land i form af regn og partikler.

- Vi ved, at kvaliteten af vores natur bliver stadigt ringere, og vi har i Danmarks Naturfredningsforening efterlyst en langt mere offensiv naturpolitik fra skiftende regeringer for at få vendt den situation. Det er nemlig ikke nok at sætte fine messingskilte på indkørslen til nationalparker eller på papiret beskytte et naturområde uden også at sikre naturindholdet på selve arealet. Men sådan er det desværre i dag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Eksempelvis har den nuværende regering til dato ikke sat en eneste ekstra indsats i gang for at vende nedgangen i den danske natur, men der imod rullet en række miljøtiltag tilbage, der ellers skulle gavne naturen.

Naturen kvæles

Den nye rapport fra EEA viser, at i 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på alle naturområder i hele Danmark - altså 100 procent af vores naturareal. Kun Luxembourgs og Hollands naturområder var mere belastede end de danske. Rapporten fremskrivninger viser også, at i 2020 og 2030 vil 99 procent af det samlede danske areal stadig overskride grænsen. Præcis samme tal gælder i øvrigt for de Natura 2000-beskyttede naturområder.

- Vi anerkender, at modstanden er enorm, men politikerne må finde modet til at sætte ind der, hvor forureningen opstår, og det er særligt landbrug og transportområdet, der skal holde for. Danmark er et lille land og vi har for eksempel verdens mest intensive landbrug, der bruger langt over halvdelen af Danmarks areal til at pløje, gødske og sprøjte. Det trækker voldsomme spor i den sparsomme natur, der ligger uden for det store dyrkede areal, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hver fjerde undersøgte art i Danmark er truet og tidligere så almindelige arter som sanglærker og viber bliver stadigt mere sjældne, mens storken har opgivet at finde føde nord for den dansk-tyske grænse.

Giv naturen plads og sammenhæng

Foreningen foreslår blandt andet, at der tages op mod 400.000 ha landbrugsjorder ud af landbrugsdriften for ad den vej at sikre sammenhæng i naturen og for at give naturen plads – begge dele en stærk mangelvare i dag. Arealerne vil også give naturen bredere skuldre til at bære den luftbårne forurening med kvælstof. Arealerne skal naturplejes for ikke – som i dag at vokse til i krat og brændenælder.

Finansieringen er der. Netop nu skal regeringen nemlig beslutte, om den vil bruge op mod en milliard kroner af den godt syv mia. kr store offentlige ydelse til landbruget til netop at rydde efter erhvervets forurening og sikre langt stærkere natur og miljøindsatser fremover. Pengene bliver i jordbruget – blot knyttes der grønne krav til pengene.

Se rapport fra EU’s Miljøagentur, EEA 

Læs også

Eksempler på ikke gennemførte miljøtiltag

Nationalparker har for lidt natur

Naturskat i Vestjylland opdyrkes

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Kvælstof i Danmark

Størstedelen af det kvælstof (ammoniak) der daler ned over Danmark, stammer fra landbruget i ind- og udland (58 pct). Ammoniakfordampningen fra bl.a. husdyrgødning indgår sammen med bl.a. kvælstofdioxid fra transport, industri og forbrænding i en samlet luftbåren kvælstofbelastning. I gennemsnit regner der hvert år 14 kg kvælstof ned på hver eneste hektar i Danmark, men hvor for eks de store minkfarme ligger, er koncentrationen langt højere.

Rapporten fra EEA understreger, at det høje danske reduktionsmål for ammoniak, som er indmeldt efter NEC direktivet (24 pct reduktion i 2020 ud fra 2005 niveau) er helt berettiget. Og det viser, at den høje belastning af Danmark med kvælstof er en logisk følge af, at Danmark har så mange husdyr.