Danskerne vil have lavere moms på økologi

Et stort flertal i befolkningen vil gerne have sænket momsen på sund mad og økologiske varer, viser en nyligt offentliggjort meningsmåling. Politikerne afviser.

6. august 2014

I en meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Norstat for brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK) og offentliggjort i Politiken, svarer et overvældende flertal, at de gerne så momsen sænket på sunde fødevarer – herunder de økologiske varer.

I undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt, på hvilke varegrupper de mener, momsen bør sænkes. 87 procent svarer, at den skal være lavere på frisk frugt og grønt, 81 procent mener, at nøglehulsmærket mad skal være billigere, og hele 75 procent af de adspurgte siger altså, at de gerne ser momsen nedsat på økologiske varer.

Signal til politikerne

John Wagner, administrerende direktør i DSK, påpeger over for Politiken, at Danmark er det eneste EU-land, der holder fast i en flad moms på alle varegrupper.

- Det her bør være et klart signal til Folketinget og regeringen om at arbejde for differentieret moms, siger han til avisen.

Skatteordførerne i Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance afviser dog over for Politiken helt at pille ved momsen, mens Konservative er lidt mere forbeholdne i deres afvisning. Kun Enhedslisten svarer avisen, at de er for en ændring af momsen på fødevarer.

Meningsmålingen viser også, at danskerne ingen grund ser til at sænke momsen på luksusvarer som elektronik, voksentøj og isenkram.

Læs hele historien hos Politiken

Se undersøgelsen hos DSK

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Økologi
MADMOMS. Et stort flertal af danskerne vil have momsen sænket på sunde fødevarer - herunder på økologi.

Kontakt

Rikke LundsgaardRikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk medarbejder i DN

23 20 30 07
rl@dn.dk