Vil du give en naturoplevelse?

Så tilmeld et arrangement på naturensdag.dk. Naturens Dag afholdes søndag den 14. september og er en årligt tilbagevendende begivenhed, der sidste år fik over 70.000 danskere ud i naturen.

14. august 2014

Fristen for tilmelding af aktiviteter på Naturens Dag nærmer sig. Hvis du vil dele din naturglæde med danskerne og give dem en god oplevelse, så er det nu, at du skal tilmelde dit arrangement på naturensdag.dk.

Op i mod 150 arrangører er allerede ved at gøre sig klar til at modtage børn og voksne søndag den 14. september, hvor Naturens Dag afholdes i hele Danmark.

Alle aktiviteter, der handler om at få folk ud i naturen, kan tilmeldes. Det kan være en fisketur til den lokale sø, målskydning med bue og pil i skoven, geo-caching, snobrød, et lækkert måltid bålmad eller måske en hyggelig svampetur. Så længe det handler om at vise danskerne, hvad naturen har at byde på.

Gratis arrangørpakke

Hvis du tilmelder dig inden den 20. august, modtager du en gratis arrangørpakke. I pakken er der materialer til reklame og andet, der kan hjælpe med at gøre dit arrangement synligt.

Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser.

I ugen op til Naturens Dag vil mere end 100.000 skolelever og børn fra dagsinstitutioner kravle, løbe og lege sig vej gennem naturens labyrinter. I år handler Naturens Dag nemlig om at finde vej og fare vild i naturen.

Se kortet med arrangementer eller læs mere på naturensdag.dk
 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


TAG MED. Det er aldrig helt til at forudse, hvad du oplever i naturen. Oplev den selv eller giv en oplevelse på Naturens Dag.  

Fakta

  • Naturens Dag er en årlig mærkedag, som har eksisteret siden 2004. Den arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
  • Dagen fejres søndag den 14. september, men i hele ugen op til er der aktiviteter for børn fra skoler og institutioner.
  • I 2013 bød dagen på over 250 arrangementer over hele landet, og i alt deltog 173.000 personer i løbet af ugen.

Se mere på naturensdag.dk

Kontakt

Ole Laursen
Funktionsleder for Frivillige, Børn & Unge

23 44 12 19
ola@dn.dk