DN: Uhørt lave ambitioner for Danmarks vand

Fisk, fugle og frøer lider under forurening med blandt andet kvælstof fra Europas mest intensive landbrug. Derfor skal der ryddes op, men det er lykkes landbruget at få regering efter regering til at udhule eller droppe indsatserne i de planer, der nu har været fem år undervejs. I dag er kun skelettet tilbage af de oprindelige indsatser.

29. august 2014

Staten markerer et hidtidigt lavpunkt i sit ambitionsniveau for vandmiljøet. Sådan lyder konklusionen hos Danmarks Naturfredningsforening på høringsrunden for de planer, der skal give nyt liv i søer og vandløb. Planerne er fem år forsinkede og der genstår nu blot et år til at gennemføre dem.

- Hele forløbet har været en farce af enorme dimensioner. Politikerne har efter massivt pres fra landbruget i fem år formået at udvande eller helt forhindre de indsatser, der skal til for at forbedre tilstanden i vores vandmiljø i sådan en grad, at det vil gå over i historiebøgerne som en skandale. Men den massive obstruktion ændrer ikke på, at der skal gøres en indsats for vandmiljøet - vi har bare sendt regningen videre, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Svækkede og forringede indsatser

Foreningen gør i sit høringssvar klart, at det, der i den netop overståede høringsrunde kaldes ”justeringer”, er beskæmmende, fordi der på alle områder er tale om at svække og forringe indsatserne og ambitionsniveauet for vandplanerne.

Eksemplerne er mange. Her er et udpluk:

  • Ambitionsniveauet er svundet ind fra, at 22.000 km vandløb skulle omfattes af vandplanerne til nu at være nede på 19.000 km vandløb. Dermed er 56.000 km vandløb ud af Danmarks i alt 75.000 km vandløb ikke omfattet af de foreliggende vandplaner.
  • Af ca. 1000 søer omfattet af tidligere planforslag er hver fjerde nu ”justeret” ud. Langt over 100.000 søer over 100 m2 er således ikke omfattet af vandplanerne.
  • Og regeringen har halveret de randzoner langs vandløb, der skulle beskytte vandmiljøet mod gift og gylle fra markerne til 25.000 ha.
  • Regeringen fjernede samtidigt de 140.000 ha efterafgrøder, der skulle hjælpe med at holde på kvælstoffet og som var besluttet.

Særligt landbrug kræver særlige indsatser

- Danmark er Europas hårdest dyrkede land og det går hårdt ud over vandmiljøet. Derfor skal Danmark naturligvis også gennemføre særlige miljøindsatser, når det gælder vandmiljøet. Det er således mod bedre vidende, når landbrugserhvervet og dele af Folketinget hævder, at miljøindsatsen er for stor. Det er i virkeligheden antallet af husdyr og antallet af hektar jord, vi hvert år pløjer, gøder og sprøjter, der er for stort i forhold til, hvad miljøet kan bære, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen efterlyser, at regeringen som en del af de kommende finanslovsforhandlinger øger naturarealet i Danmark. Regeringen foreslår selv, at 2500 ha landbrugsjorder tages ud af drift, men det er langt fra nok, konstaterer DN.

- Fra 2008 er der forsvundet godt 120.000 ha brakjorder, og senest har denne regering fjernet 25.000 ha randzoner, der også ville fungere som natur i det dyrkede land. Det koster vandmiljø og natur og så regeringen må op med helt andre størrelser, hvis vi virkelig skal vende tabet af biologisk mangfoldighed, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Regeringens forslag om, at frikøbe 2500 ha. landbrugsjord sættes i relief af, at de miljøøkonomiske vismænd allerede i 2009 forslog, at staten skulle tage 75.000 ha. lavtliggende landbrugsjord ud, primært af hensyn til vandmiljøet. I fjor analyserede tænketanken Concito sig frem til, at man kunne reducere Danmarks samlede udledning af CO2med knap 1 million tons årlig ved at udtage 50.000 ha. landbrugsjord i ådale.

Læs hele høringssvaret (pdf)


Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

EU har allerede underkendt den danske indsats

For sent, for lidt og for svagt. EU lægger ikke fingrene imellem i en ny evaluering af den danske vandmiljøindsats.

De planer, der skulle løfte kvaliteten af vandløb, fjorde og søer i Danmark, er utilstrækkelige, vurderer EU kommissionen. I 2012 kom en liste med 20 konkrete punkter, hvor Danmark skal forbedre indsatsen.

Blandt kritikpunkterne er blandt andre en række bevidste undladelsessynder, mens det nationale overvågningssystem Novana får dumpekarakter.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk