DN: Ikke for lidt gødning, men for meget landbrugsjord

Landbruget kan gøde mere på visse marker, hvis erhvervet så blot gøder mindre eller slet ikke på andre. Problemet er nemlig ikke mangel på gødning, som landbruget siger, men at landbrugsarealet er alt for stort, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der understreger, at målet om mindre belastning fra markerne til vandmiljøet står fast. 

15. september 2014

Markerne mangler kvælstof, siger landbruget, men i virkeligheden er problemet, at der er så meget landbrugsjord i Danmark, at man har valgt at smøre kvælstoffet på i et tyndt lag for ikke at ødelægge natur og miljø helt. 

Løsningen er klar 

- Løsningen ligger lige for. Tag de mest sårbare landbrugsarealer ud af drift og brug gødningskvoten herfra på de andre jorder. Den løsning er også en af Natur og Landbrugskommissionen anbefalinger. Men før vi kommer så langt, kræver det, at landbruget denne gang selv spiller konstruktivt med, understreger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Før der kan gødes mere, er det en klar forudsætning, at målsætningen for vandmiljøets tilstand opfyldes og eksisterende regulering ikke afvikles, før ny regulering er udviklet og klar til brug. Foreningen opfordrer derfor til, at landbruget afventer den kortlægning af landbrugsjorden, der er i gang.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer også landbruget til at spille konstruktivt ind med, hvordan udledningerne til vandmiljøet fra de dyrkede marker skal nedbringes, herunder hvilke af de mest forurenende arealer, der skal tages ud af dyrkning. Opfordringen kommer efter, at landbruget sammen med svineproducenternes slagterikoncern Danish Crown gennem længere tid har kørt massiv kampagne for at få gennemført lempelser af de danske miljøkrav – bla gødskningsreglerne. Argumentet er, at slagterierne i Danmark ellers tvinges til at lukke her i landet.

Landbruget fylder

- Danmark har særlige regler fordi, landbruget fylder mere her end i noget andet land i verden. Vi har tillige særlige natur og miljøforhold at tage hensyn til. Hvis politikerne af kortsigtede hensyn giver landbruget lov til at give mere gødning, risikerer vi at sætte mange års indsats og de mange milliarder, vi hidtil har investeret, over styr. Derfor opfordrer vi til, at der nu findes varige løsninger, så der kommer klarhed over, hvor landbruget kan udvikles og hvor naturen skal have mere plads. Natur og Landbrugskommissionen vurderer, at ny regulering indebærer økonomiske gevinster for landbruget som helhed. Det må også være i landbrugets interesse, at der udvikles en solidarisk løsning på goder og byrder ved mere målrettet regulering, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Landbrugsjorder til natur 

Danmarks Naturfredningsforening peger på, at en del af de jorder, der skal tages ud af den intensive landbrugsdrift, skal indgå i det det kommende nationale, grønne netværk, regeringen kommer med forslag til i efteråret. Udover belastningen med kvælstof og sprøjtegifte er naturens største problem i dag, at den ligger spredt og mangler sammenhæng.

Det er også anbefalingen fra Natur og Landbrugskommissionen at få styrket det ekstensive landbrug med dyr på græs og øge den økologiske produktion, hvilket vil gøre en del af landbrugsarealet markant mere miljøvenligt.

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


LANDBRUG. Danmark er ikke bare Europas, men verdens mest oppløjede land.

Intet land er mere opdyrket end Danmark

Danmark er ikke bare Europas, men verdens mest oppløjede land. Samtidig er er kyster og fjorde i Danmark særligt sårbare overfor udledninger med kvælstof fra de opdyrkede marker. Det betyder, at vi nogle år oplever massive iltsvind og fiskedød, og derfor skal landbrugets udledninger af kvælstof sænkes markant. Det skal regeringens vandplaner sikre.

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk