Laksen kan ikke tåle røgen

Efter fald i koncentrationen af miljøgiften dioxin i østersølaksen i 2011, er indholdet i den populære spisefisk igen steget. Eftersom især luftforurening menes at være kilden, er det en dårlig idé at brænde farligt affald på almindelige forbrændingsanlæg, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

26. november 2014

Tal fra Fødevarestyrelsen viser en forhøjelse af dioxin i laks fra Østersøen fra 2011 til 2013, og niveauet er nu igen på højde med 2006. Indholdet af miljøgiften er så højt, at fiskerne ikke må sælge laks på over 5,5 kilo i EU-landene. Det skriver Danmarks Naturfredningsforenings medlemsmagasin Natur & Miljø.

Derfor bør miljøfarligt affald brændes på Nordgroups – det tidligere Kommunekemi - specialanlæg og ikke på de almindelige affaldsforbrændingsanlæg. Det øger nemlig risikoen for, at anlæggene sender dioxin ud i omgivelserne med røgen og derfra ned over havet, fortæller Jens Peter Mortensen, industrimiljøekspert i Danmarks Naturfredningsforening, til magasinet.

- På affaldsforbrændingsanlæggene har man ikke nær den samme erfaring med at brænde farligt affald som på Nordgroup, og røgen tjekkes kun to gange om året for indhold af dioxin. På Nordgroup er sikkerheden langt større. Det farlige affald brændes ved højere temperaturer. Samtidig foretages en grundig risikovurdering for at tage højde for den værst tænkelige situation, siger han.

Dioxin gør fisk uspiselige

Flere videnskabelige undersøgelser udpeger luftforurening som hovedkilden, og det er røg fra industri og affaldsforbrændingsanlæg i fortrinsvis Central- og Østeuropa, der fodrer fiskene med dioxin, når den falder ned over havet.

Men selvom dioxinforureningen fra danske kilder betyder mindre, og ifølge Naturstyrelsen er faldet til under det halve i perioden fra 1990 til 2009, mener Jens Peter Mortensen ikke, der er grund til at slække på kontrollen i Danmark.

Det er ellers netop, hvad man gør, når farligt affald brændes på almindelige affaldsforbrændingsanlæg og ikke på Nordgroups specialanlæg, siger han. Jens Peter Mortensen frygter, at kommunerne, der bestemmer, hvor affaldet skal håndteres, i stigende grad vælger at henvise det farlige affald til de affaldsforbrændingsanlæg, de også selv driver.

- Anlæggene skal levere el og varme til danskerne, og hvis de kommer til at mangle husholdningsaffald som brændsel, ser vi en tendens til, at mere farligt affald bliver brugt som brændsel i ovnene, siger han.

Afviser tendens

I Dansk Affaldsforening, der blandt andet organiserer de kommunale affaldsenergianlæg, afviser direktør Jacob Hartvig Simonsen, at anlæggene generelt brænder mere farligt affald.

- Der har nogle steder været gennemført forsøg med energiudnyttelse af visse typer af farligt affald. Her har anlæggene indhentet miljøgodkendelser, og forsøgene er gennemført i overensstemmelse med de miljøvilkår, Miljøstyrelsen har fastsat, siger Jacob Hartvig Simonsen.

Det anfægter Jens Peter Mortensen ikke. Men han står fast på, at sikkerheden og kontrollen er højere på Nordgroup, og at der er behov for at begrænse udledningen af dioxin mest muligt, så længe EU’s grænseværdier ikke kan overholdes i Østersøen.

Bliv medlem og modtag Magasinet Natur & Miljø

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Laks
GIFTIG. Indholdet af miljøgiften dioxin i laks fra Østersøen er fortsat så højt, at fiskene ikke må sælges i EU.

Kompleks kamp mod miljøgifte

  • Myndighederne kan konstatere, at indholdet af dioxin i fede fisk fra Østersøen er for højt. Til gengæld er grundlaget for at udpege hvilke kilder, der bidrager med hvor meget, ifølge en svensk russisk undersøgelse ringe.
  • Modelberegninger udpeger dog forbrændingsprocesser i Øst- og Centraleuropa som vigtige kilder.
  • Landene omkring Østersøen og EU har under Helsinki Konventionen vedtaget en handlingsplan for Østersøen, der bl.a. har som mål, at koncentrationen af farlige stoffer i havområdet skal ligge tæt på det naturlige niveau i 2021.

Kontakt

Jens Peter MortensenJens Peter Mortensen
Miljøpolitisk 
medarbejder

31 19 32 10
jpm@dn.dk