Naturplaner: Nye indsatser afgørende for at sikre Danmarks natur

De nye planer for Danmarks natur er gode rammer og kan, hvis kommunerne vil og lodsejerne er med, bidrage til at vende tilbagegangen i naturen. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der peger på, at indsatserne er helt nødvendige i Danmark, der fortsat taber naturværdier.

16. december 2014

I Danmark er udpeget 252 områder som beskyttede under EU’s naturdirektiver. De såkaldte ”Natura 2000 områder” udgør tilsammen 9 procent af landarealet og 18 procent af havarealet. For hvert område skal der være en plan, som beskriver den ønskede udvikling for området. Disse planer blev tirsdag offentliggjorte. 

Et naturråd skal sikre fremdrift

Det er grundlæggende nogle rigtig gode rammer, som sættes op for at lave næste generations planer. Vi tror også på, at kommunerne kan fylde disse rammer ud. Men erfaringen tilsiger, at indsatserne kan møde modstand hos lodsejerne, hvorfor indsatserne strander. Det har vi ikke råd til i et af verdens hårdest opdyrkede lande med meget få og spredte naturområder. For at sikre at planerne faktisk også omsættes ude på arealet, foreslår vi som minimum derfor, at der nedsættes et egentligt nationalt naturråd. Rådet skal følge udviklingen tæt og der, hvor der ikke sker fremdrift må man så sætte nye initiativer i værk, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.


Foreningen hæfter sig særligt ved 5 særdeles vigtige udgangspunkter for at udarbejdelsen af næste generations planer:

  1. De nuværende planer sigter mod at ”stoppe tilbagegangen”. Næste generations planer skal ”skabe fremgang” for naturen
  2. Hængepartier fra de enkelte planer, skal medtages i næste generations plan for området
  3. Den overordnede målsætning skal være at skabe sammenhæng mellem naturen inde i områderne
  4. Pleje, og dermed sikring af den nuværende natur, er højt prioriteret
  5. Indsats for truede arter

Det første mål er ikke nået

- Vi er tilfredse med, at de nye planer med målet om at "skabe fremgang" for naturen sætter barren højere end ved de tidligere planer. Men lad mig understrege, at vi langt fra har ”stoppet tilbagegangen”, som var målet i den første generation af naturplanerne. Så nu skal vi både stoppe tabet og sikre fremgang, hvilket vi naturligvis bifalder, men vi vil gerne understrege, at det første mål ikke er nået og advare mod, at indsatserne ikke blot ender som skrivebordsøvelser, som i højere grad tilfredsstiller EU, end reelt sikrer resultater ude i naturen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Præsidenten understreger, at der er meget lang vej til målet for Danmarks natur:

- Danmark ligger jo helt nede i bunden af EU, for så vidt angår andelen af landareal, der er udpeget som EU beskyttet natur. Til gengæld ligger vi i toppen, hvad angår andelen af landbrugsareal. Sikring af mere og sammenhængende natur inden for Natura 2000 områderne, skal derfor ses i sammenhæng med udtagning af landbrugsjord og skabelse af mere sammenhængende natur mellem områderne, via Naturplan Danmark, slutter Ella Maria Bisschop-Larsen.

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


NATURPLANER. I Danmark er udpeget 252 områder som beskyttede under EU’s naturdirektiver. De såkaldte ”natura 2000 områder” udgør tilsammen 9 procent af landarealet og 18 procent af havarealet.

Fakta om naturplanerne

De lokale naturplaner beskriver indsatsen for en bedre natur i 252 af de største og mest værdifulde naturområder i Danmark – de såkaldte Natura 2000-områder.

Områderne dækker 8 procent af Danmarks samlede landareal og knap 18 procent af havet. Hvert område er udpeget på grund af deres særlige naturtyper og arter.

60 naturtyper og 150 arter er udpeget til beskyttelse i områderne.

Naturtyper som strandeng, hede, klitter, skove og overdrev eller arter som vandsalamander, havørn og klokkefrø kan være udpeget til beskyttelse.

De udpegede arter og naturtyper skal sikres mod tilbagegang eller opleve fremgang.

Ca. 2 mia. kroner til indsatser, hvoraf 1,1 mia. kroner går til pleje og vedligeholdelse af eksisterende naturområder, så kvaliteten kan opretholdes og forbedres.

I de nye lokale naturplaner er der en række særlige fokusområder. Det gælder f.eks. flere arter af fugle og den særlige naturtype ’rigkær’. Rigkær er en naturtype, der typisk forekommer i områder med moser og enge. Den er særlig rig på blomster og andre planter. Der planlægges et stor projekt til ca. 100 mio. kr., som er målrettet rigkær.

Et stenrev genetableres (ca. 20 mio. kr).

Lavtliggende arealer får mere naturlige vandforhold. Tidligere tiders dræning og afvanding reduceres eller afvikles (ca. 2.000 ha og 73 mio. kr.)

I de lokale naturplaner er der pleje af enge, overdrev, græs- og naturarealer på ca. 900 km2. Til sammenligning er Bornholm 590 km2.

Indsatser vedrørende invasive arter (30 mio. kr.) og levesteder for ynglefugle (35 mio. kr.).

De lokale naturplaner skal nu i tre måneders høring, herefter laves de endelige statslige planer.

I efteråret 2016 skal kommunerne være færdige med handleplaner og driftsplaner.

Kontakt

Bo HåkanssonBo Håkansson
Naturpolitisk medarbejder

22 27 51 57
boh@dn.dk

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk