MRSA-film set mere end 400.000 gange

For en uge siden præsenterede Danmarks Naturfredningsforening den lille tegnefilm om grisen Skipper for at sætte fokus på problemet med antibiotikaresistente bakterier i svineproduktionen og for at vise, at der behov for en ny vej frem. Nu er filmen blevet set af flere hundrede tusinde danskere.

17. oktober 2014

Den store danske svineproduktion giver massive problemer for natur og miljø, og den udgør også en risiko for folkesundheden. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening med en kort tegnefilm den seneste uge sat fokus på problemet med den antibiotikaresistente svinebakterie MRSA CC398, som otte ud af ti slagtesvin er ramt af, og som også smitter mennesker.

Tegnefilmen om grisen Skipper præsenteres under titlen ’Det er ikke grisen, men produktionen, der er syg!’, og den er nu blevet set mere end 400.000 gange.

På Facebook har filmen ført til en del debat. Næsten 3.000 gange er der således kommenteret blevet på opslagene med filmen, og folk har langt overvejende taget positivt imod den og mener, at der skal tænkes nyt i produktionen af vores fødevarer og findes en ny, mere bæredygtig vej. Det store engagement ses også på de cirka 10.000 gange, hvor folk har delt videoen videre i deres egne netværk.

Er du blandt de, der endnu ikke har set filmen, kan du finde både den og debatten på DN's Facebook-side eller her:

Læs mere

MRSA: Det er ikke grisen, men produktionen der er syg

Fakta om MRSA og antibiotika i svineproduktionen

Svinebakterien skal kulegraves

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

MRSA
MRSA. DN's tegnefilm om grisen Skipper er på en uge blevet set mere end 400.000 gange.

Kontakt

Rikke LundsgaardRikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk medarbejder i DN

23 20 30 07
rl@dn.dk