Indfør sprøjtefrie områder og forbyd sprøjtning før høst

Indfør områder, hvor der slet ikke må bruges sprøjtegift og forbyd brugen af Round Up før høst. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer nu politikerne til at beskytte drikkevand og natur bedre efter nye tal viser, at landbrugets massive forbrug af sprøjtegifte kun falder minimalt. Det sker på trods af en mere end 20 år gammel plan om at halvere erhvervets forbrug.

22. december 2014

Landbrugets sprøjtegifte belaster stadigt natur og miljø langt over tålegrænsen. Det viser nye tal fra Miljøstyrelsen.

I 2013 købte landbruget sprøjtegift svarende til 4199 tons aktivstof. I 1995 købte landbruget sprøjtegift svarende 4809 tons aktivstof. Landbruget står for 96 procent af den samlede mængde solgte aktivstoffer i Danmark og 96 procent af den samlede miljøbelastning.

Sprøjtegiftfrie områder

- Vi har som samfund bokset med landbrugets sprøjtegifte i årtier. Lad os nu få sat en stopper for det. Der skal sættes fart på arbejdet med at få udpeget de områder, hvor vores vand dannes og disse områder skal helt friholdes for sprøjtegifte. Også sårbare naturtyper - udover de såkaldte §3 beskyttede naturarealer - skal helt friholdes, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen henviser til, en halvering af forbruget af sprøjtegift allerede i 1994 indgik i ti punktsplanen for beskyttelse af grundvand og drikkevand. Mens det offentlige har opfyldt deres del og nedbragt forbruget med næsten 90 procent siden 1995, står landbrugets forbrug stort set uændret.

Rent vand er fælles gode

- Det rene vand og naturen er et fælles gode for alle danskere. Det er derfor uantageligt, at politikerne mangler mod og vilje til at få løst problemet omkring et erhverv, der åbenlyst ikke selv formår at nedbringe mængden og belastningen af sprøjtegifte i naturen. Der skal nødigt gå 20 år mere, før vi får løst problemet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun efterlyser i den forbindelse den lovede evaluering af regeringens nye sprøjtemiddelstrategi fra 2012. Her er målet er at reducere miljøbelastningen med 40 procent i 2015.

- Vi anerkender, at der er kommet afgifter på giftene, men vi tillader os at tvivle på effekten. Tallene taler deres eget sprog. Der bruges meget mere og belastningen er blevet meget større. Landbruget opfatter ikke øgede afgifter som andet end en sten på vejen til, hvad de selv ønsker at bruge af sprøjtegifte. Der skal meget mere håndfaste indsatser til, mener Bisschop-Larsen.

Også de miljøøkonomiske vismænd har påpeget, at hvis man alene ønsker regulere via afgifter, skal de samlet set være ganske betydelige for at give den ønskede effekt.

Løsningerne eksisterer

Danmarks Naturfredningsforening foreslår:

  • Forbud mod brug af Round Up før høst
  • Ingen sprøjtegift i beskyttet natur eller i skov
  • Ingen sprøjtegift i boringsnære beskyttelsesområder af hensyn til drikkevandet
  • Sprøjtefrie 6 meters zoner langs hegn og skove af hensyn til den biologiske mangfoldighed
  • Konkret fremme af økologisk jordbrug som et miljø- og naturpolitisk virkemiddel på de arealer, hvor vand og natur lider skade af sprøjtegiftene.
  • Tage arealer ud af landbrugsdriften og i øvrigt nedbringe forbruget af sprøjtegifte pr hektar

EU kan - måske - hjælpe

Danmarks Naturfredningsforening har henvendt sig til EU. Her stiller et direktiv om bæredygtig anvendelse af sprøjtegifte fra 2009 en række krav til beskyttelse af drikkevandet, og hvordan man skal forebygge angreb og dermed mindske sprøjtningen. Danmark overholder ikke disse krav, mener DN og henviser blandt andet til halveringen af randzoner, der udover at dæmme op for kvælstof også skulle stoppe sprøjtegiftene fra at nå vandløb, søer og åer.

I december 1994 frem lagde den daværende miljøminister Svend Auken en ti punktsplan til bedre beskyttelse af drikkevandet. Her fastsatte den daværende regering et mål om en halvering af landbrugets forbrug af sprøjtegifte. Det mål er aldrig nået.

Læs mere

Drikkevand og grundvand er truet af forurening

EU-regler om sprøjtegift skal også gælde i Danmark

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Fakta

Belastningen er stigende i perioden (2007 til 2013) som helhed.
I 2013 er der en stigning på 18 % i forhold til 2011
Regeringens sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 angiver 40 % mindre belastning i 2015 i forholde til 2011 (3,27) svarende til 1,97.

Behandlingshyppigheden er i 2013 på 3,76 mod politisk måltal om 1,7. (2007 på 2,56 og 2011 på 3,22).

Også fladebelastningen (tabel 1) er på 3,49 i 2013, 2,41 i 2007 og 2,92 i 2011.

Se bekæmpelsesmiddel-statistik fra Miljøministeriet (pdf)

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk