EU: Naturen i Danmark under massivt pres

Med ganske få undtagelser er naturen i Danmark presset helt i bund. Det slås fast i en ny rapport fra EU. Her fremgår det, at Danmark er et af Europas mest naturfattige lande. Udledningen af kvælstof er fortsat alt for stor, og forbruget af sprøjtegifte ligeledes ligger tårnhøjt. 

5. marts 2015

I Danmark gøder, sprøjter, forurener og forbruger vi mere end de fleste andre EU lande. Det viser en ny statusrapport fra EU’s Miljøagentur, der kortlægger udviklingen i 39 lande i Europa. Rapporten slår fast, at vores natur og miljø langt fra er hverken sundt, rent eller i balance. 

Vilje til bedre natur halter

- Vi kan ændre situationen, hvis politikerne vil. Men det er måske her det halter. Indsatserne er for svage, kommer for sent og er for ukonkrete. Tilbage står det faktum, at vi mister natur, og vi er endog meget langt fra at opnå en god økologisk tilstand i vores vandmiljø, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen har sat en Naturplan Danmark i gang – herunder også etableringen af et grønt danmarkskort. Det skal give mere natur og bedre sammenhæng i naturen. Dertil kommer et forbud mod at gøde og bruge sprøjtegifte i beskyttet natur. Naturplan Danmark kan dog få et kort liv. Sker der et regeringsskifte efter næste valg, rulles som minimum sprøjteforbuddet tilbage, har den nuværende opposition bekendtgjort.

Hele Folketinget skal løfte

- Vi ser frem til arbejdet med Naturplan Danmark og ikke mindst udmøntningen af det grønne danmarkskort. Det kan, hvis alle løfter i flok, blive skelsættende for den danske natur. Derfor vil vi også lægge pres på Folketingets partier for at gennemføre tiltagene i Naturplan Danmark og desuden sikre havets og skovens natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen vurderer, at EU er god til at opsætte målsætninger og giver gode rammer, som det så er op til medlemsstaterne at fylde ud. Problemet i Danmark opstår, når kommunerne skal realisere naturbeskyttelsen gennem frivillige aftaler, hvortil der er for få støttekroner. Her strander mange naturprojekter.

Konkret lovgivning efterlyses

Også EU efterlyser mere konkret lovgivning. I ”The European Environment – state and outlook 2015” konkluderes det, at selv om den gældende lovgivning implementeres og følges til punkt og prikke, så forslår det ikke. Det er er heller ikke realistisk at tro, at økonomiske eller teknologiske landvindinger vil være tilstrækkelige til at opnå de ønskede resultater.

EU-rapporten, der udgives hvert femte år, er en uafhængig analyse, som skal skabe klarhed og perspektiver for politikere, interessegrupper og borgere.

Læs ”The European Environment – state and outlook 2015”

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Bi og blomst

DN mener

  • at det ikke er overraskende, at status for EU viser, at 60 procent af de beskyttede arter og 77 procent af de beskyttede naturtyper er i ugunstig bevaringsstatus.
  • at EU er god til at sætte målsætninger og naturdirektiverne giver gode rammer, men det er op til medlemsstaterne, at fylde rammerne ud. I Danmark sker det ved, at kommunerne skal realisere naturbeskyttelsen gennem frivillige aftaler, hvortil der er for få støttekroner 
  • at kun 5 procent af naturtyperne er i OK bevaringstilstand.
  • at 39 procent ud af de 82 arter, som DK har et særligt ansvar for at beskytte, er i ugunstig bevaringstilstand.
  • at 30 procent af arterne er i gunstig bevaringstilstand, mens man for en tredjedel af arterne ikke kan sige noget om tilstanden, fordi vi ikke har viden nok.
  • at fremtidsprognosen for både arter og naturtyper i Danmark er, at situationen er den samme om 12 år, baseret på kendskabet til presfaktorer og de virkemidler, der allerede er besluttet.

Truslerne mod naturen er mange. Her eksempler:

  • at kystnaturen er det mest urørte natur vi har i Danmark, og et af de væsentligste bidrag fra Danmark til Europæisk naturbeskyttelse. Alligevel er 7 ud af 8 klitnaturtyper i ugunstig tilstand. Truslerne er velkendte: byggeri, kystsikring og invasive arter.
  • at alle 10 skovnaturtyper er i stærkt ugunstig bevaringstilstand, hvilket også forklarer, hvorfor vi har så mange rødlistede arter knyttet til skovene. Truslerne er velkendte: Intensiv skovdrift med dræning, fjernelse af dødt ved og tilplantning af biologisk vigtige lysninger + kvælstof fra landbruget.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk