Kandidater søges til ny pris om bynatur

Kender du et projekt, der skal indstilles til ny pris om bynatur? Prisen vil kåre de bedste eksempler på, hvordan man kan fremme natur og grønne områder i de danske byer. Ansøgningsfristen er den 30. april.

18. marts 2015

Der findes mange gode og innovative ideer, der gør en forskel for biodiversiteten i danske byer. World Watch Institute ønsker at sætte fokus på dette ved at uddele en pris til de bedste initiativer – den årlige Urban Biodiversity in Action Award.

Kender du til eller er du direkte involveret i et projekt om biodiversitet i byen, der fortjener ekstra opmærksomhed, så er det nu du skal slå til.

Prisen tildeles de bedste eksempler på bynatur i Danmark i tre kategorier:

  • Bevaring af biodiversitet
  • Lokal forankring og engagement
  • Grøn innovation

Hver prisvinder vil modtage et diplom og en pris på kr. 5000 ved en event i Dome of Visions i København den 10. juni.

Ansøgningsfristen er den 30. april 2015. Formålet er at skabe opmærksomhed om naturen i byerne, da 80 procent af os lever her, og fordi byerne spiller en stigende rolle som levested for den biologiske mangfoldighed.

DN er repræsenteret i det ekspertpanel, der skal vurdere de indkomne kandidater.

Læs mere om URBIA-prisen 

Følg URBIA-prisen på Facebook

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

URBIA-prisen forklaret

Kontakt

Ann Berit FrostholmAnn Berit Frostholm
Naturpolitisk medarbejder

31 19 32 28 
abf@dn.dk
@ab_frostholm