Ingen smutveje til mindre MRSA

Danmarks Naturfredningsforening hilser det nye plan for at mindske antibiotika i svineproduktionen velkommen. Men planen kan føre til større brug af tungmetaller, hvilket er kritisk i forhold til natur, miljø og sundhed. Det problem tager planen ikke hånd om. Foreningen mener, at senere fravænning af pattegrisene reelt kan løse problemet med MRSA.

21. april 2015

Otte ud af ti danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker.

For at bremse smitten af MRSA fra svin har fødevareminister Dan Jørgensen derfor lavet en ny MRSA-handlingsplan.

Planen indebærer blandt andet, at den rutinemæssige flokmedicinering med antibiotika af smågrisene skal stoppes. Når smågrise får antibiotika, er det for at undgå den diarré, de let får af tidlig fravænning.

Målet i handlingsplanen er at reducere landbrugets forbrug af antibiotika med 15 procent.

- Det kan vi kun tilslutte os om end, vi mener, at forbruget skal langt længere ned. Hagen i handlingsplanen er imidlertid, at den ikke samtidig tager højde for, at landbruget kan vælge at erstatte antibiotikaet med tungmetaller som zink og kobber, der i dag også bruges for at stoppe diarreen hos smågrisene, siger Lisbet Ogstrup, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Tungmetaller i naturen

Kobber og zink er giftige tungmetaller, som kan påvirke vores enzymer, så de ikke længere kan fungere normalt. Meget tyder også på, at stigende indhold af zink eller kobber kan danne miljøer, hvori resistente bakterier kan udvikles. Tungmetallerne i svinegyllen spredes på markerne.

- Hverken kobber eller zink forsvinder fra jorden. Det ophobes. Der er ingen grænseværdier for, hvor meget zink og kobber, der må være i den gylle, der spredes ud på markerne. Og der stilles ikke nogen krav til disse tungmetaller, når et svinebrug skal miljøgodkendes af kommunen, siger Lisbet Ogstrup.

Tungmetallerne gives ligesom antibiotika, fordi pattegrisene tages fra soen, når de er fire uger gamle. Det sker for at kunne få soen drægtig igen så hurtigt som muligt. Den tidlige fravænning medfører, at smågrisene får maveproblemer, og de behandles derfor næsten alle. 

Ingen smutvej

- Der er reelt ikke nogen smutvej til at bekæmpe MRSA. Vi peger på, at det er produktionsformen, det skal gøres op med, siger Lisbet Ogstrup.

Forskningen viser, at grisene fra minimum 6-7 ugers alderen er bedre rustet til fravænningen, fordi deres immunsystem og mavetarmkanel så har nået at udvikle sig til at optage fast foder i stedet for somælk. 

Læs mere om MRSA: Nødvendigt at gøre op med den nuværende produktionsform

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


MRSA. Her har grisene god god plads og halm at boltre sig i. I andre stalde går svinene tæt og smågrisene kan hurtigt smitte hinanden. Derfor flokmedicineres de ofte, hvilket kan give resistente bakterier.

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk