50.000 kroner til Den Danske Naturfond

Den tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen, har i dag overrakt en check til Den Danske Naturfond, der nu begynder arbejdet med at styrke den danske natur.

27. april 2015

Den Danske Naturfond fik i dag en donation fra tidligere formand for Natur- og Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen, der overrakte fonden en check på 50.000 kroner.

Jørn Jespersen fik i 2013 Nykredits Jubilæumspris på 40.000 kroner, for sit arbejde i Natur- og Landbrugskommissionen. De penge blev i dag blev overrakt til fonden, suppleret med renter på 10.000 kroner fra Danmarks Naturfredningsforening.

Jørn Jespersen understreger, at Nykredits pris nu kommer til at hjælpe i arbejdet med at forbedre den danske natur.

- Jeg modtog prisen fra Nykredit på hele Natur- og Landbrugskommissionens vegne, og de penge får i dag nyt liv i Den Danske Naturfond. Jeg vil gerne bidrage til at skabe en bedre og rigere natur i Danmark og det kan en naturfond være med til, siger Jørn Jespersen.

Danmarks Naturfredningsforening har passet på pengene

Han modtog Nykredits Jubilæumspris på Landbrug og Fødevares delegeret møde i Herning. Her kunne omkring 800 fremmødte landmænd sammen med tidligere fødevareminister Karen Hækkerup og tidligere miljøminister Ida Auken overvære kommissionens tidligere formand få prisen for blandt andet at have været med til at skabe bedre dialog mellem parterne, være nytænkende og give operationelle bud på, hvordan natur og landbrug begge får vendt de røde tal på bundlinjerne til sorte.

På det tidspunkt var der endnu ikke oprettet en naturfond, så Jørn Jespersen overlod pengene i Danmarks Naturfredningsforenings varetægt, indtil pengene kunne overrækkes til fonden.

10.000 fra Danmarks Naturfredningsforening

Det kunne de så i dag, og Danmarks Naturfredningsforening har suppleret med 10.000 kroner, således at naturfonden i dag kunne modtage en check på 50.000 kroner.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen er glad for, at fonden nu har fået en ekstra pose penge til sit vigtige arbejde.

- Det er foreningens håb, at fonden vil give et markant løft for den biologiske mangfoldighed. Fonden vil med sine opkøb kunne være med til at skabe bedre sammenhænge i den eksisterende natur, der i dag lider under stærk fragmentering, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Læs mere om Den Danske Naturfond

 

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Jørn Jespersen overrækker check på 50.000 kr. til naturfonden
NATURFOND. Jørn Jespersen overrækker pengene til Den Danske Naturfond. Fra venstre ses fire af de seks medlemmer i naturfondens bestyrelse: tidligere koncerndirektør Lise Kingo, direktør Jørn Jespersen, tv-vært og forfatter Frank Erichsen, Formand for bestyrelsen og direktør for det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing Lauritz Holm-Nielsen, samt præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Kasper Pihl Møller
Presserådgiver

26 81 62 28
kpm@dn.dk