Fjern giften fra klitterne, Cheminova

Forureneren skal selvfølgelig betale for at rydde op efter egen forurening. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer ejerkredsen bag kemigiganten Cheminovas til at gøre det eneste rigtige – betale regningen for at få ryddet op i den suppe af kemikalier, virksomheden har efterladt på stranden ved Harboøre.

28. april 2015

Torsdag 30.april opstår en historisk chance for at få renset høfde 42. På generalforsamlingen i Auriga, som ejer Cheminova, falder salget af kemivirksomheden til amerikanske FMC Corporation for 8,5 milliarder kroner på plads. Aktionærerne deler så pengene og opløser selskabet.

Anstændigt udspil

Den største aktionær, Aarhus Universitets Forskningsfond, der har 39 procent af aktiekapitalen i Auriga, har stillet forslag om, at 125 millioner kroner af salgssummen indbetales i en ny oprensningsfond – akkurat som Danmarks Naturfredningsforening i et brev i november 2014 efterspurgte:

- Det er et anstændigt udspil fra forskningsfonden. Det er godt at se, at en del af ejerkredsen føler ansvar for den omfattende forurening, der er sket af natur og miljø i området og som ejerkredsen nu kan hente en milliardstor gevinst hjem på. Vi opfordrer til at også resten af ejerkredsen nu melder sig klar til at rydde op efter sig – uanset hvornår, man har opkøbt aktier i kemivirksomheden, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Få lukket skandale

Foreningen er fuldt opmærksom på, at ejerne bag den kemiske produktionsvirksomhed ikke juridisk er forpligtet til at betale for at rydde op efter sig. Men foreningen peger på, at der bag så omfattende en forurening også må være et moralsk ansvar.

- Vi henstiller indgående til, at bestyrelsen tager ansvaret. Det er på tide, at vi får lukket en af Danmarks historiens største miljøskandaler og det kræver, at både samfundet såvel som virksomheden selv nu løfter sammen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Modstand mod at betale

For at få sat gang i oprydningen skal 90 procent af den fremmødte kapital på generalforsamlingen på torsdag stemme for. Alene pensionsgiganten ATP ejer en aktieandel på cirka 5 procent, men har på forhånd sagt, at de vil møde op på generalforsamlingen og stemme imod. Aurigas samlede bestyrelse har ligeledes afvist forskningsfondens forslag og samler fuldmagter fra aktionærer, der ikke møder op til generalforsamlingen.

I dag har man forsøgt at indkapsle forureningen med ca. 600 m jernspuns, som omkranser det forurenede areal. Arealet er dækket af en plastmembran og grundvandsniveauet bliver holdt lavere end udenfor spunsen for at sikre det. Restforureningen består primært af Parathion (bladan).

Læs mere om jordforurening

 

 

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Oprydning efter giftigt affald i Kærgård Klitplantage
GIFTIGT AFFALD. Her ses oprydning af Kærgård Klitplantage i 2009. Grindstedværket deponerede sit spildevand og kemiske affald i området i perioden fra 1956-1973. Foto: Flemming Jeppesen.

Åbent brev til Cheminovas mangeårige ejer - november 2014

Til:
Aarhus Universitets Forskningsfond
Finlandsgade 14
8200 Aarhus N
auff@auff.dk

Kære Jørgen Lang

Tillykke med salget af Cheminova. I Danmarks Naturfredningsforening (DN) har vi fulgt virksomheden igennem de sidste 40 år – specielt med fokus på de jordforureninger, som den var med til at skabe i 1960’erne. Dengang var det jo ikke ulovligt at nedgrave farlige kemikalier i naturen, hvilket det heldigvis er blevet siden.

Vi er opmærksomme på, at Cheminova i løbet af de sidste år har bidraget til regionens undersøgelserne af, hvordan man kan rense forureningerne på Høfde 42 op uden at skulle grave det hele væk. Cheminova har ydet gratis analyser og rensning af det oppumpede spildevand fra regionens forsøg, og forsøgene tegner jo godt - tilsyneladende vil man for ca. 250 mio. kroner kunne fjerne forureningen med de testede metoder.

Aarhus Universitet fik Cheminova foræret for rigtig mange år siden og har nydt godt af virksomhedens aktiviteter siden. Som allerede fremført af Poul Erik Christensen fra Regionsrådet, mener DN derfor, at det vil være passende, hvis Universitetets Forskningsfond donerede de 250 mio. kroner ud af det forventede afkast på 3 mia. kroner til at gennemføre oprydningen – det svarer til ca. 8%.

Vi forstår, at fundatsen desværre forhindrer Fonden i at bruge midlerne til andet end forskning. DN vil derfor foreslå, at I vælger at tage et etisk samfundsansvar for forureningen ved at afsætte en betragtelig del af Fondens forskningsmidler til en styrket forskning og udvikling inden for oprensning af netop denne type af store jordforureninger med særligt farlige stoffer, som vi jo har flere af blandt Danmarks ca. 29.000 kendte forurenede grunde.

På den måde kan fonden bidrage til, at der udvikles metoder, som regionerne efterfølgende kan bruge til oprydning efter Cheminovas og andre virksomheders efterladenskaber, og derved kan regionerne målrette indsatsen og de sparsomme offentlige midler, som er afsat til området.

Fonden kan netop bruge Høfde 42 som forskningssite og derved skubbe yderligere på oprensningen der, hvor mange mener, I har et særligt samfundsansvar for at rydde op.

Med venlig hilsen
Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk