Valg 2015: Stem grønt!

Vi har hårdt brug for et grønnere Danmark, mener Danmarks Naturfredningsforening, der opfordrer alle til at stemme grønt til det kommende folketingsvalg. Foreningen har taget temperaturen på de forskellige kandidater til Folketinget for at afdække, hvor grønne politikerne er.

21. maj 2015

Folketingsvalget 18. juni 2015 er en realitet. Danmarks Naturfredningsforening er kampklare med Grøn Kandidattest og kampagnen #stemgrønt på de sociale medier. De danske kyster står højt på foreningens dagsorden.

- Vores helt enkle men klare opfordring til befolkning er: stem grønt, lyder det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen. Ifølge præsidenten er valget afgørende for Danmarks natur herunder de danske kyster:

- I dag ser vi hidtil uhørte angreb på natur og landskaber. Der er åbnet op for at bygge på strandene, og der er lagt op til, at hele beskyttelsen af vores fælles og frie danske kyster skal svækkes. Det er et brud med årtiers politisk værn om kysterne, og her kan man med sin stemme være med til at beskytte kysterne. Men også emner som landbrug, natur, klimaindsats og grøn omstilling er væsentlige emner i valgkampen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen. Danmark er i forvejen et af de lande i Europa, der har mindst og dårligst natur.

Grøn Kandidattest

Og vil man stemme grønt, så er der rig mulighed for at finde en passende folketingskandidat ved tage Danmarks Naturfredningsforenings grønne kandidattest. Testen udfordrer politikerne på spørgsmål om blandt andet sprøjtegift, skifergas og kystnatur. Og du kan teste, hvor enig – eller uenig – du er med kandidaterne.

Tag testen i dag 

#stemgrønt

På de sociale medier er #stemgrønt den kanal, man skal tune ind på for at holde sig opdateret på de grønne organisationers dagsordener under valgkampen. Friluftsrådet, WWF, DOF (Dansk Ornitologisk Forening), Greenpeace, Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening er blandt dem, der bruger hashtagget på de sociale medier.

Formålet er at skabe et stærkt grønt forum under valget, der gør det muligt for journalister, politikere og borgere at orientere sig i valgaktuelle grønne temaer.
 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Stem grønt
STEM GRØNT. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for en rig natur og et sundt miljø. Derfor opfordrer foreningen vælgerne til at stemme grønt ved det kommende folketingsvalg. 

Er din folketingskandidat helt grøn?

Hvad mener du om sprøjtegift, skifergas og kystnatur? Nu kan du teste hvor enig – eller uenig - du er med folketingskandidaterne på det grønne område.

I Danmarks Naturfredningsforenings grønne kandidattest kan du finde ud af, hvilken folketingskandidat du er mest enig med. Det sker ved at tage stilling til 16 grønne udsagn.
Den Grønne Kandidattest består af 16 udsagn, som alle kandidater til det kommende folketingsvalg har haft mulighed for at besvare. Når man har taget stilling til de 16 udsagn, så kan man vælge, hvilken kommune man stemmer i. Herefter får man at vide, hvor enig med er med folketingskandidaterne.

468 ud af de knap 800 kandidater har besvaret testen.

Tag kandidattesten

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk