Selvforskyldt, hvis dansk korn ikke sælger

Kampen om retten til at gøde mere skærpes. Det sker uden hensyntagen til, at Danmark, som det mest intensivt dyrkede land i EU, har særlige miljøhensyn at tage, mens landbruget gennem en årrække har afvist samtlige løsninger, der kunne løse deres forureningsproblem. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til at samarbejde – bygget på forskning og fakta.

1. juni 2015

Danmarks to største grovvareselskaber, DLG og Danish Agro hører nu, at udlandet ikke længere vil aftage dansk korn. ”Nu begynder vi at høre, at eksempelvis kunder i Asien bestiller en given mængde EU-korn, men bestillingen sker med tilføjelsen ' Danish excluded'…..,” siger Jesper Pagh, vicekoncerndirektør i DLG til Jyllands-Posten.

Dermed føjer direktøren endnu en brik til den kampagne interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer satte i gang sidste år. Anklagen her er, at Danmark har for rigide regler i for hold til resten af EU, når det blandt andet gælder gødningsregler.

Ikke for lidt gødning men for meget landbrugsjord

- Det kan siges meget kort: Danmark har særlige regler fordi, vi pløjer og gøder en langt større del af vores areal end andre EU lande. Men målet står fast: Alle EU lande skal opnå rent vand i samtlige vandmiljøer. Løsningen i Danmark er, at vi tager sårbare jorder ud af den intensive drift. Så kan landbruget gøde mere på de øvrige jorder, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Danmark pløjer og gøder hvert år på hele 57 procent af det samlede dyrkede areal - gennemsnittet i EU er 25.

En evighedsdiskussion

Det betyder, at åer, søer og fjorde har større risiko end andre landes åer, søer og fjorde for at blive overbelastet med kvælstofholdig grisegylle eller andre stoffer, der er problematiske for vandmiljøet.

- I Danmark har vi gennem årene haft udvalg, kommissioner og truffet politiske beslutninger om, hvordan vi skal håndtere problemet med kvælstof. Det har landbruget og de partier, der støtter landbruget fået udvandet eller aflyst. Derfor er det blevet en slagmark. Jeg håber nu på varige og bredt funderede politiske beslutninger, baseret på fakta og ikke ”hvad der høres” eller hvordan man selv føler. Det vil give landbruget økonomisk ro i årene fremover og natur og miljø til at komme sig. Alt andet vil være at skrue miljøindsatsen årtier tilbage, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Senest har Natur & Landbrugskommissionen afleveret en række anbefalinger til, hvordan der kan skabes balance mellem landbrug og natur og miljø. Landbruget erklærede sig enig i anbefalingerne, men har efterfølgende afvist samtlige natur og miljøtiltag under henvisning til konkurrenceevne og overimplementering.


 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


HENSYN TIL NATUREN. Danmark er Europa mest intensivt dyrkede land og har samtidig særlige naturforhold blandt andet med lavvandede fjorde, som her Isefjorden. Det kræver særlige miljøregler.

Fakta om Danmark og kvælstof

Professor i på Aarhus Universitets Institut for Bioscience Stiig Markager har forklaret på altinget. dk:

»Vandrammedirektivet siger - meget forenklet - at der skal være god miljøtilstand i vandmiljøet. En helt afgørende pointe - som ofte overses i debatten - er, at EU's vandrammedirektiv ikke sigter mod samme rammevilkår for landbruget i medlemslandene. Målet er et godtvandmiljø overalt i EU. Det betyder, at dansk landbrug må tilpasse sig forholdene i Danmark, på land såvel som i havet, således at vi ikke tilfører mere næring til vandløb, søer og fjorde, end de lokale forhold tillader«, skriver han.

Kort vej fra mark til hav

Han understreger, at der også er tre naturlige grunde til, at Danmark skal passe mere på med næringsstoffer end landene omkring os: et naturligt sårbart havmiljø, relativt store regnmængder og kort vej fra mark til hav.

Men når den meget intensive dyrkning af landet kommer oven i de tre naturlige grunde, opstår den situation, at vi er nødt til at gøde mindre end andre EU-lande for at leve op til de samme regler, fremhæver Stiig Markager.

Forkert at hævde at DK er duks
»Påstanden om, at Danmark overimplementerer EU's regler bliver gentaget igen og igen. Påstanden er forkert. De næste vandplaner vil reducere den mængdekvælstof, landbruget kan udlede med omkring 30 procent, og sådan må det være, hvis Danmark vil overholde de regler, som vi selv har vedtaget i EU«. Markager roser dansk landbrug for at have halveret tabet af kvælstof siden midt i 1990' erne - en stor succes, der betyder, at vandmiljøet er meget bedre i dag end for 20 år siden.

»Samtidig tjener landbruget stadig penge. Ikke så mange som det potentielt kunne gøre, hvis man kunne bruge den mængde gødning, som er økonomisk optimalt.
Men her adskiller landbruget sig jo ikke fra andre erhverv, som også har miljøomkostninger«, skriver Stiig Markager i Altinget.dk.

(Citater fra Altinget.dk med Stiig Markager bragt igen i Politiken 1.juni 2015)

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk