Ny rapport: Dyr gæld – ikke miljøregler – tynger landbruget

Det er ikke særlige miljøregler, men der imod en alt for dyrt købt gæld, der gør, at danske landbrug har svært ved at få sorte bundlinjer. Det viser et nyt såkaldt nabotjek. Dermed falder landbrugets og flere politikeres hårdnakkede argumenter for ikke at gennemføre en egentlig miljøindsats med et brag. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at der nu arbejdes videre med at sikre, at både landbrug såvel som natur og miljø fremover kommer i balance.  

13. juni 2015

Ligger dansk landbrug underdrejet af særligt stramme miljøkrav i forhold til de kollegaer syd for grænsen? Nej, fastslås det i en ny uvildig rapport fra COWI, som Danmarks Naturfredningsforening har fået indblik i. Rapporten analyserer den danske implementering af EU’s Nitratdirektiv. Nabotjekket er bestilt af den nuværende regering sammen med den nuværende opposition.

Danske landmænds vilkår er blevet sammenlignet med kollegaers i Polen, Holland, Sverige, Frankrig og de to tyske delstater Niedersachsen og Slesvig Holstein. Nabotjekket slår fast, at Danmark ikke har miljøregler, der gældsætter danske landmænd. Det er derimod landmandens dyre lån, der gør, at dansk landbrug tynges af en gæld på hele 360 mia.kr.

Nu skal vi videre

- Den nye undersøgelse er skelsættende. Det slås fast, at danske landmænd tjener lige så mange penge, og er lige så konkurrencedygtige som deres naboer. Det, der er problemet, er gælden. Og gælden har intet med miljøkravene at gøre. Alle – inklusiv landbruget og landbrugets partier på Christiansborg må nu anerkende, at Danmark ikke har tyngende miljøregler, men derimod er lige så konkurrencedygtige som kollegaerne udenfor grænserne. Derfor vil det være uacceptabelt at forsætte med at ville sende regningen videre til naturen og miljøet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Landbruget og en række politikere har kæmpet hårdt for at få lov at gøde mere på markerne. Kravet om mere kvælstof er netop sket med henvisning til de danske miljøregler, og at de er en ”overimplementering” af EU’s Nitratdirektiv.

Med nabotjekket falder disse argumenter bort. Fra nabotjekket kan det konkluderes:

• Danmark har ikke en kvælstofregulering, der er i strid med Nitratdirektivet.
• Danske landbrugsbedrifter er mindst lige så effektive, som landbrugsbedrifterne i nabolandene. Forskelle i miljøreguleringen har ikke en størrelse, som betyder, at danske landbrugsbedrifter ikke kan være lige så effektive som landbrugsbedrifterne i nabolandene.
• Danske kvæg-, svine- og planteavlsbrug har en nettoindtjening, der er på niveau med tilsvarende brug i nabolandende. Men danske kvæg-, svine- og planteavlsbrug har store lånefinansierede investeringer, som betyder et lavere overskud end de tilsvarende brug i nabolandene.

Miljøindsatsen virker

- 25 års indsats for miljøet begynder nu at virke, og vi skal naturligvis fastholde de gode takter. Det vil være hovedløst at sætte de indsatser over styr. Så stop snakken om for stramme miljøregler og overimplementering. Start i stedet med at gennemføre anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen. Det er jo anbefalinger, som også landbruget – i alle fald en kort tid - bakkede op om, og det er anbefalinger, der både gavner natur og miljø såvel som landbruget. Den balance er vi alle forpligtet på at finde i det hårdest opdyrkede og mest naturfattige land i Europa, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Danmark er et af verdens hårdest dyrkede lande. Hele 62 procent af arealet er landbrugsjord, og de ligger ikke hen som grønne enge. Tvært imod pløjes, gødes og sprøjtes omkring 59 procent af dette areal. Det går hårdt udover åer, søer, fjorde og hav, og de store mængder kvælstof kvæler den omliggende natur. Også drikkevandet er i fare. Derfor skal Danmark ligesom de øvrige EU-lande efterleve EU’s forskellige miljødirektiver – blandt andet Nitratdirektivet, der er til for at beskytte hele vandmiljøet, både overfladevandet og grundvandet.

Læs udkastet til rapporten nabotjek her

 


 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


I Danmark er der en række særlige udfordringer for at leve op til eksempelvis vandrammedirektivets krav om at opnå god økologisk tilstand i søer, åer og kystvande sammenlignet med de øvrige EU-lande

Fakta

Danske landmænd har ikke værre eller hårdere miljøkrav end tyske, svenske og hollandske landmænd. Der er nok forskel på reglerne - men det skyldes i bund og grund måden, hvorpå de enkelte lande har gennemført Nitratdirektivet, og at der er forskel på, hvor intensivt landbrug, der er i de forskellige lande - og hvad den natur, der modtager forureningen fra landbruget, kan tåle.

Det er en af hovedkonklusionerne i rapporten Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærlandbruget’, som konsulenthuset Cowi er ved at lægge sidste hånd på for Miljøministeriet og Fødevareministeriet, og som Danmarks Naturfredningsforening har fået indblik i.

To helt centrale regelsæt for dansk landbrug er EU’s nitratdirektiv, der skal beskytte vandmiljøet mod forurening med kvælstof, og vandrammedirektivet, der overordnet set skal sikre, at vandmiljøet har det man kalder ’god økologisk tilstand’. Det vil sige, at vandmiljøet - hvad enten det er søer, åer, fjorde eller havet - skal være så tæt på en naturlig tilstand som muligt. Og for grundvandet, at det er tilstrækkelig beskyttet.

Direktiver gennemføres - eller implementeres - ved at medlemslandene laver deres egne love til at gennemføre reglerne. I Danmark er der en række særlige udfordringer for at leve op til eksempelvis vandrammedirektivets krav om at opnå god økologisk tilstand i søer, åer og kystvande sammenlignet med de øvrige EU-lande.

• Der er en meget intensiv landbrugsproduktion i Danmark, hvor store dele af landbrugsarealet dyrkes og drænes. Det giver en større kvælstofudvaskning fra landbrugsarealerne sammenlignet med de øvrige lande.
• For det andet er de danske fjorde og kystvande omkring Danmark meget sårbare.
• For det tredje er der mange områder i Danmark, hvor kun en mindre del af kvælstoffet nedbrydes fra det forlader marken og til, det når kysten end for hovedparten af landbrugsarealerne i andre lande.
• For det fjerde er der mange områder i Danmark, hvor der er en stor kvælstofudledning til det grundvand, der skal anvendes som drikkevand. Endeligt regner det mere i Danmark end i Centraleuropa - og det øger udvaskningen.

KILDE: COWI, DN & Politiken

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk