Forbyd sprøjtegift før høst

Netop nu sprøjtes det danske korn med sprøjtegiften Round Up. Det sker for at tvangsmodne kornet. I år sker det med henvisning til, at det våde og kolde vejr betyder, at kornet ikke når at blive modent før, der skal udlægges efterafgrøder. Danmarks Naturfredningsforening ønsker et forbud mod brugen af sprøjtegift før høst og anbefaler i stedet landbruget at begrænse forureningen af kvælstof med andre metoder end efterafgrøder.

12. august  2015

Energiafgrøder, vinterbyg eller brakarealer. Der er rige muligheder for at sikre vandmiljøet mod kvælstof, uden at det går ud over høsten, og uden at der skal gribes til sprøjtegift.

- Det er absurd, at vi i Danmark synes det er OK at bruge sprøjtegifte på afgrøderne lige før høst. Det logiske vil være, at vi dyrker afgrøder, der passer til vejret og i øvrigt ikke dyrker mere end jorden kan bære. Løsningen kan aldrig være at sprøjte sig ud af problemet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Tvangsmodning af korn med sprøjtegift 

Ifølge landbruget har det i år været nødvendigt at bruge marksprøjten, fordi kornet ikke kan nå at modne og blive høstet inden de skal så efterafgrøder 20. august. Det er den kolde og våde sommer i år, der har rykket høsttidspunktet. Fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen har netop lovet landbruget, at de kan udskyde at så efterafgrøderne, selvom det indebærer, at de så ikke vil virke optimalt, når de sås senere på året.

- Landmanden kunne i stedet for efterafgrøder have valgt at udlægge for eksempel arealer med brak langs vandløb eller søer, der grænser op til den dyrkede mark. Det havde været godt for natur og miljø. I Danmarks Naturfredningsforening ser vi frem til, at der udlægges permanente brakarealer, der kan afbøde kvælstofpåvirkningen fra landbruget og give plads til naturen. Sprøjtegift før høst for at kunne så efterafgrøder bliver der dog aldrig plads til i vores optik. Sprøjtegift før høst skal tvært imod forbydes, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Sverige har forbudt at tvangsmodne kornet før høst. Andre lande som eksempelvis Frankrig og Holland har forbudt salg af Round Up til private. Stoffet Glyphosat, der er hovedbestanddel i ukrudtsmidlet Round Up, bliver nu betragtet som et kræftfremkaldende stof hos Arbejdstilsynet.

Round Up

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet siger:

"Vi ved at glyphosat virker kræftfremkaldende hos andre pattedyr, men det er ikke påvist hos mennesker. Det skyldes, at virkningerne ikke er undersøgt grundigt nok på mennesker endnu. Men når vi kan se, at andre pattedyr får kræft af glyphosat, må vi formode, at mennesker der eksponeres for stoffet også kan udvikle kræft." 

Glyphosat anvendes i mange danske haver til bekæmpelse af ukrudt - og Philippe Grandjean opfordrer folk til at skaffe sig af med midlet.
"Haveejere bør fjerne Roundup som farligt affald. Pesticider har ofte vist sig farligere end vi troede, og jeg mener ikke, at de hører til i vores hjem," siger han.

Læs mere om giftfrie haver her

Landbrugets sprøjtegifte belaster stadigt natur og miljø langt over tålegrænsen. Det viser tal fra Miljøstyrelsen. I 2013 købte landbruget sprøjtegift svarende til 4199 tons aktivstof. I 1995 købte landbruget sprøjtegift svarende 4809 tons aktivstof. Landbruget står for 96 procent af den samlede mængde solgte aktivstoffer i Danmark og 96 procent af den samlede miljøbelastning.

Læs mere om sprøjtegifte her 

Danmarks Naturfredningsforening finder det uhørt, at man sprøjter kornet med Round Up umiddelbart før det høstes. Round Up er under mistanke for at fremkalde kræft.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk