Beskyttelse af kysterne handler ikke om højbede eller gynger, som politikerne gør det til. Det handler om at give den enkelte borgmester ret til at bestemme, hvad der skal ligge på kysten. Og det truer de frie og fælles kyster, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Strandbeskyttelse: Gynger eller feriecentre?

Det er feriecentret – ikke gyngen, der kæmpes for, når regeringen vil lempe eller fjerne beskyttelsen af stranden. Det vurderer Danmarks Naturfredningsforening efter miljøminister Eva Kjer Hansens udspil om at ophæve eller lempe strandbeskyttelseslinjen. Foreningen opfordrer til, at strandbeskyttelsen bevares intakt for at sikre de frie kyster og den vilde natur.

2. september 2015

Forbud mod strandsenge, højbede og skærver i indkørslen angives som årsag til, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil lempe strandbeskyttelsen. Men den slags gives der allerede i dag i vidt omfang dispensationer til. I 2014 afgjorde Naturstyrelsen 1025 sager om strandbeskyttelse – der blev givet dispensation fra reglerne i 76 procent af sagerne. Alligevel er det sager, som disse, regeringen tager frem for at få skabt huller i beskyttelsen af stranden.

- Ministeren kan uden de store sværdslag sikre borgerne deres højbede, hvis det blot er det, hun ønsker. Så når regeringen har kig på strandbeskyttelsen, handler det snarere om at tilgodese borgmestrene i vandkantsdanmark. Og her advarer vi. Det vil være særdeles svært for en trængt borgmester at sige nej til byggeri, når kommunekassen er slunken. Men kysterne er vores fælles naturrigdom og den skal vi ikke sælge ud af for en kortsigtet gevinst. Derfor skal beskyttelsen af kysterne være et statsligt anliggende – ikke et kommunalt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Fælles naturværdi

Foreningen anser kysterne for fælles national natur og kulturarv og frygter, at åbnes der op for byggeri, er det startskuddet til at lukke kysterne. Det synspunkt deler foreløbigt 109.000 danskere. De har skrevet under på, at de bakker Danmarks Naturfredningsforening op i synspunktet om, at bevare kysterne som fælles eje frem for at privatisere. En ny beregning fra foreningen viser, at gennemfører regeringen Venstres landdistriktsudspil, vil 18 procent af strandbeskyttelsen ophæves langs de danske kyster.

De danske kyster har siden 1937 været beskyttet af en såkaldt strandbeskyttelseslinje og opbakningen er usvækket. I en gallupundersøgelse fra 2014 svarer 88 procent af danskerne på tværs af partiskel, at det er vigtigt for Danmark, at vi beskytter de ubebyggede kyster.

Beskyt så alle kan benytte

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen til at besinde sig:

- Vi har i mange år formået at beskytte det, andre lande har solgt ud af. De frie ubebyggede kyster er vores største naturarv og de uspolerede kyster bliver mere og mere værd. Nu skal det sættes over styr for at tilgodese de få, men til skade for de mange. Tag dog fat der, hvor det vil batte i stedet og få ryddet op i de mange små kystbyer, der i dag forslummer. Det efterspørger turisterne og det vil gøre byerne langt mere attraktive at bo i, siger præsidenten.
 

Læs Venstres landdistriktsudspil her

 

 

 

 

Beskyt kysterne

I 1937 vedtog folketinget den første naturbeskyttelseslov, der sikrer en 100 meter beskyttelseslinje ved kysten.

I 1994 blev strandbeskyttelsen udvidet fra 100 meter til 300 meter.

Strandbeskyttelseslinjen sikrer mod byggeri, men den er under voldsomt pres. Blandt andet fra Venstre, der har foreslået at reducere den samt at fjerne loftet på antal af forsøgsprojekter ned til kysten, som den forrige regering vedtog.

DN’s underskriftindsamling startede tilbage i maj og har nu nået 109.000 underskrifter.

Skriv under her

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk