ARTER:
Trods 60 år som intensivt landbrug sætter den genskabte kæmpesø Filsø i Vestjylland rekord som helt enestående i Danmark, hvad angår vandplanter. Krybende Søpryd blev fundet den 26. august 2015. Foto: Jens Christian Schou

Miraklet i Filsø

Fuglene vendte overraskende hurtigt tilbage, og det myldrer det frem med sjældne vandplanter. Den genskabte Filsø i Vestjylland er blevet et af Danmarks mest spektakulære naturområder. Forskere kalder det et mirakel. Danmarks Naturfredningsforening efterlyser flere projekter som Filsø.

15. september 2015

Filsø er en af danmarkshistoriens største naturgenopretninger. Efter i 60 år at have ligget drænet og intensivt dyrket strømmede vandet i 2012 ind over den tørre søbund.

Havørne, skestorke, klyder og den sjældne sandterne er blandt de tusindvis af fugle, der hurtigt i årene efter har indtaget sø og søbanker. Nu har Københavns Universitet været i felten og talt ikke færre end 56 arter af nye vandplanter i og ved den sø, der for blot tre år siden var bar mark.

Sjældne arter dukker op

Professor Kaj Sand-Jensen fra Botanisk inistitut, der har stået for ekspeditionen, kalder det et botanisk mirakel, at Filsø på så få år har reetableret sin flora i søen.

- Med 56 arter er Filsø i dag helt i top blandt Danmarks rigeste søplantelokaliteter, og blandt de nyfundne arter er der ekstreme sjældenheder, alle troede udryddede, siger Kaj Sand-Jensen i en pressemeddelelse. Han finder det også bemærkelsesværdigt, at fire små nøjsomme arter som strandbo, vandporulak, krybende ranunkel og vandpeber-bæk igen er at finde i Filsø.

Rig naturen en vindersag

Filsø, der indtil 1852 var Danmarks næststørste sø med sine 3000 ha, blev over en periode på 100 år drænet og tørlagt.

I dag er søen vendt tilbage og er med sine 915 hektar landets sjette største sø. Ikke kun fugle og planter er talrige ved søen.

Den rige natur får turister til at valfarte til søen og på årsbasis er besøger 100.000 gæster den nye attraktion i Vestjylland.

- En rig natur er en magnet for rigtig mange mennesker. Vi så det, da Skjern Å blev genslynget og vi ser det nu i Filsø. Vi efterlyser, at man i langt højere grad end i dag bruger helhjertet og velplanlagt genopretning af naturen som en vækstmotor for landdistrikterne. Her er etablering af vådområder ikke tilstrækkeligt, da de typisk kun skal samle kvælstof op fra landbruget. Men sker naturgenopretningen på naturens præmisser og tænkes naturen ind i planlægningen og udvikling, så kan det blive en rigtig vindersag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøministeriet har tidligere i en analyse fastslået, at gevinsten ved at genoprette Skjern Å var en god forretning for samfundet med nettogevinster på over 200 mio. kr.
 

 

Kampen om Filsø

»Mit livsværk, mit hjertebarn«, kaldte godsejer Aksel Olufsen i fyrrene udtørringen af Filsø.

»En ødelæggelse af naturværdier, som vi ikke har mage til andet steds i landet«, lød det fra dr. phil. Poul Jespersen, medlem af Danmarks Naturfredningsforenings naturvidenskabelige udvalg. »

2. juli 2012 afsluttedes den kamp, som alle danske naturforeninger havde udkæmpet for, siden den sidste afvanding af Filsø i 1940’erne. Den sommerdag i juli stoppede pumperne og dræn og diger blev fjernet. Vandet piblede ind i Filsø igen takket være den private fond, Aage V. Jensens naturfond, der købte 2236 ha. med det formål at genskabe store dele af det tidligere helt unikke naturområde.

I dag står Filsø som et levende monument over, at naturgenopretning virker og naturen altid finder vej. Kilder:  Det Tabte Land & DN

 

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk