LOBELIE. Vandet i lobeliesøer er typisk klart, da algevæksten er meget begrænset. Det giver et helt særlig lys som her ved Hampen Sø i Midtjylland. FOTO: Bert Wiklund

En særlig klarvandet sø er reddet

Ikast-Brande Kommune gav tilladelse til at opdyrke 20 hektar græsland omkring Hampen Sø, en særlig klarvandet sø - selvom kommunen vurderede, at søen ville lide skade. DN trådte til og nu har et enigt Natur og Miljøklagenævn pålagt kommunen at stoppe opdyrkningen og sikre græsmarken varigt.

6. oktober 2015

Skal hensynet til sjælden natur gå forud for hensynet til produktionen? Ja selvfølgelig, lyder en afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet og dermed får Hampen Sø lov fortsat at ligge som en lysende perle i landskabet.

- Vi er rigtigt glade for, at det lykkedes at beskytte en af Danmarks mest sjældne naturtyper. Hampen Sø er landets største lobeliesø og den indgår derfor i et område - beskyttet af EUs Natura 2000. Sagen viser, at er der ikke vagthunde til at passe på vores naturværdier, så forsvinder de, siger Jan Pedersen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Sammen med Naturstyrelsen tog foreningen sagen op i Natur og Miljøklagenævnet, der altså gav de to klagere medhold.

Lobelie søer er særlige

En lobelie sø er en særlig klarvandet sø med meget lavt næringsindhold. Med dyrkede marker som nærmeste nabo tilføres den klare sø næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Det forringer tilstanden i søen, der bliver grumset og mister sine oprindelige arter som for eksempel tvepibet lobelie og brasenføde. Ikast-Brande Kommune mente, at søen ikke var omfattet af Natura 2000 forpligtelserne, mens Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening over Natur og Miljøklagenævnet har fastholdt, at søen er fuldt ud beskyttet, og at der tværtimod skal tilføres færre næringsstoffer end tilfældet er i dag.

- Netop sager som denne er årsagen til, at vi mister indhold i naturen hver dag. En sø, en eng eller et lille krat betyder måske ikke noget særligt for den enkelte kommune, men når vi mister levesteder og naturtyper hele tiden og i hele landet, så bliver det alvorligt. Sagen fra Ikast-Brande er et billede på, at det er svært for kommunerne at sige nej, hvis en lokal lodsejer ønsker at bruge sine jorder på måder, der vil skade nærliggende naturområder. Heldigvis lykkes det os ofte at få beskytte naturen alligevel, for loven på området er klar nok, siger Jan Pedersen.

Han mener, at afgørelsen er særlig vigtig fordi den slår fast, at selv et Natura 2000 områdes handlingsplan kan være temmelig ukonkret med hensyn til planlagte tiltag, så forpligter de overordnende mål om naturtypernes bevaring. At Ikast-Brande Kommune får et decideret påbud om at indgå den aftale med lodsejer, er også sød musik i DN ører.

Natur og erhverv ligger tæt i Danmark

Danmark er et af Europas mest tætbebyggede lande og et af de mest opdyrkede. Det betyder, at særligt landbrugsdriften ofte kolliderer med naturbeskyttelsen fordi, der aldrig er langt fra den dyrkede mark med blandt andet gødning og sprøjtegifte til det nærmeste naturområde.

Danmarks Naturfredningsforening screener årlig omkring 15.000 sager, hvoraf omkring 200 rejses i Natur og Miljøklagenævnet. Her får foreningen og dermed naturen medhold i omkring halvdelen af det uvildige klagenævn.

 

 

 

Sagen kort

De 20 ha jorder ved Ikast-Brande var oprindeligt omfattet af MVJ ordningen (miljøvenlig jordbrugsforanstaltninger). Da ordningen udløb ønskede lodsejeren igen at bruge arealerne til intensiv dyrkning. Ikast-Brande Kommune opgav at indgå en aftale med lodsejeren om, hvordan arealerne burde anvendes fremadrettet. Nu har kommunen så Natur- & Miljøklagenævnets ord for, at de skal lave en aftale. Hvis lodsejeren mener at kunne påvise et økonomisk tab ved en sådan aftale, så kan han søge om erstatning.

Kontakt

Jan Pedersen
Naturmedarbejder

31 19 32 39
jap@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk