VAND. Mere kvælstof giver øget forurening med nitrat i naturen og i vores vand. Dermed gør Danmark op med 30 års indsatser for at beskytte natur og miljø. (Foto: Colourbox)

Fisk, fjorde og skatteydere vil lide under mere gødning

Mere iltsvind, færre fisk, dårligere badevand og mere nitrat i grundvandet. Det er bare nogle konsekvenser, hvis landbruget får lov at bruge mere kvælstof på markerne, som regeringen lægger op til. Og regningen for den øgede forurening kan ende hos skatteyderne, vurderer Danmarks Naturfredningsforening.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil give landbruget lov til at gøde mere. Det skal ske ved at udfase de nuværende kvælstofnormer over de næste år. Det står i skærende kontrast til, at Danmark har forpligtet sig til at reducere kvælstofforureningen af grundvandet og de danske fjorde og kystvande.

Beskyttelse og benyttelse skal gå hånd i hånd

- Vi anbefaler på det kraftigste regeringen ikke at gå i Folketinget med det forslag. I det mindste ikke før, der er fundet en holdbar løsning på, hvordan vi så får nedbragt kvælstofforureningen af grundvandet og i fjordene og kystvandene. Det er helt afgørende, for ikke at sætte mange års indsats for at beskytte vores vandmiljø og den omgivende natur. Men også fordi det vil øge omkostningerne betydeligt, når vi senere skal rette op på de miljøskader, det vil medføre, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Reelt betyder ministerens forslag, at både miljøet og landbrugserhvervet sendes ud på en rejse mod afgrunden, mener Danmarks Naturfredningsforening, der har advaret mod forslaget i et nyt høringssvar.

Læs DN's høringssvar her

Forslaget bryder med tre direktiver

Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at forslaget er et brud med 30 års miljøpolitik og et brud på Danmarks forpligtelser.

• Ifølge Nitratdirektivet skal medlemsstaterne forebygge yderligere forurening af nitrat, som stammer fra landbruget. Forslaget vil øge forureningen.
• Mere gødning strider også mod Vandrammedirektivet, der forpligter medlemslandene til at nedbringe udledningen af nitrat.
• Ministeren kommer også på kant med Habitatdirektivet, hvis der sker en merudledning af kvælstof til Natura 2000-områderne.

- Vi har gennem 30 år arbejdet for at øge beskyttelsen af vores vandmiljø, herunder også grundvand og drikkevand. Med mere kvælstof sættes disse indsatser over styr, og det vil medføre omkostninger. Den regning er der ikke sat navn på, men vi mener, at hverken kommunerne eller skatteyderne skal betale den regning. Desuden sætter vi spørgsmålstegn ved, om dette lovforslag overhovedet vil medvirke til at bringe landbruget ud af den økonomiske krise, erhvervet befinder sig i. Derfor anbefaler vi ministeren som minimum at vente med at ændre de nuværende gødningsnormer indtil, der er et reelt alternativ med dokumenterede virkemidler at sætte i stedet. Det er der ikke i dag, konstaterer Ella Maria Bisschop-Larsen.

Vandforening advarer også skarpt

Dansk vand og spildevandsforening, DANVA, kalder i sit høringssvar forslaget om mere gødning for "det største tilbageslag mod grundvandsbeskyttelsen i tyve år"

DANVA slår fast, at der i dag allerede er mange steder i Danmark, hvor man ikke kan bruge grundvandet som drikkevand, fordi det indeholder for store mængder nitrat. Og at det har krævet en meget stor indsats for at at finde uforurenede ressourcer og i øvrigt beskytte og nedbringe indholdet af nitrat.  

”Vi frygter, at disse forbedringer med det fremsendte forslag vil være i akut fare, og med dem meget store samfundsinvesteringer i rent drikkevand", skriver foreningen i høringssvaret.

Læs mere om grundvand og drikkevand her


 

 

Dansk landbrug

Danmark er et af verdens hårdest dyrkede lande. Det betyder, at der kun er meget lidt plads til naturen og den natur, der er præges voldsomt at dampene fra den betydelige mængder sprøjtegifte, gylle og gødning, der spredes på det dyrkede areal hvert år.

Derfor har landbruget afgørende indflydelse på naturens og miljøets tilstand i Danmark.
Det danske landbrugs udledning af kvælstof og fosfor er skyld i alvorlig forurening af naturen og vandmiljøet. Halvdelen af de danske åer og næsten 90 procent af fjorde og kystområder er i dag under EU´s standarder for god økologisk tilstand. På trods af, at landbruget har fået lov at tære så hårdt på natur og miljøkapitalen har erhvervet enorme økonomiske problemer med 360 mia. kr. i gæld.

DN ønsker et landbrug i balance. I balance med naturen og i balance med samfundsøkonomien. Et landbrug, der giver plads til mere natur, som producerer sunde fødevarer uden at forurene vores vandmiljø og som behandler husdyrene værdigt.

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk