Skov. Skovområder skal bindes sammen med heder, enge, ådale og fjorde således at naturen får en fri dynamik. 

Planlov: Regeringen skrotter redningsplan for naturen

Regeringen foreslår at skrotte endnu en indsats til at skabe mere og bedre natur. Et naturnetværk på tværs af kommunegrænser skal ifølge regeringen udspil til liberalisering af planloven skrinlægges.

Forslaget kommer på trods af, at kommunerne gerne vil lave og bruge kortet, og selvom indsatserne er omkostningsfri for landbruget.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til Folketingets øvrige partier til fastholde Grønt Danmarkskort.

Naturen har brug for at blive bundet sammen i et netværk af grønne korridorer på kryds og tværs af landet, hvor arterne kan vandre frit.

I dag stoppes de af veje, bebyggelse og opdyrkede marker, hvilket blandt andet medvirker til, at hver fjerde undersøgte art i Danmark er truet i større eller mindre grad.

For at sikre denne plads og sammenhæng vedtog den tidligere regering en Naturplan Danmark, hvor det centrale netop er et Grønt Danmarkskort.

Behov for en masterplan

- Naturen i Danmark skal styrkes, den biologiske mangfoldighed forbedres og de truede arter skal beskyttes. Der er behov for en samlet målsætning for udviklingen af det danske natur- og skovareal. Der er behov for mere natur og for bedre sammenhæng mellem naturarealerne. Der er behov for mere kvalitet i naturen og for flere store naturområder med naturlig variation og dynamik. Der er behov for en overordnet national prioritering og planlægning. Derfor besluttede Folketinget i 2015 for første gang i historien at sætte et mål for naturen og udarbejde et nationalt naturnetværk i samarbejde med alle landets kommuner. Det var nødvendigt og derfor er det kritisabelt, at regeringen nu lægger op til at skrotte den indsats, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

I forbindelse med regeringens forslag til lempelse af Planloven udgår Grønt Danmarkskort.

De sidste 25 år har der været arbejdet med at genskabe naturområder og standse tilbagegangen i naturarealer. Alligevel viser alle undersøgelser, at naturen går tilbage.

Danmark er nu det land i Europa, der har udpeget mindst landareal til natur. Den natur, der så er, har noget af den ringeste kvalitet i EU. Samtidig er Danmark et af de lande i Europa, hvor naturen er mest opsplittet.

Det skulle naturnetværket gøre op med ved at give dyr og planter plads til at kunne flytte sig i netværket, når de er presset.

KL vil fastholde Grønt Danmarkskort

Også Kommunernes Landsforening, KL, ønsker beholde Grønt Danmarkskort. Formand for KL’s teknik- og miljøudvalg, Jørn Pedersen (V), kalder i en artikel i Altinget regeringens plan om at droppe Grønt Danmarkskort for en forringelse af arbejdet med at udpege naturområder.

-Det er vigtigt, at udpegningen er grænseoverskridende, fordi naturen løber på tværs af kommunegrænserne. Derfor bakker vi fra KL’s side ikke op om, at kravet forsvinder… Staten bør sikre, at vi får et kort for hele Danmark. Så det ikke bliver noget fuldstændigt forskelligt fra kommune til kommune, siger han til Altinget.

- Det glæder os, at kommunerne er med. Vi håber, at flere partier nu siger stop for regeringens afvikling af de indsatser, der er nødvendige for at stoppe tabet af naturrigdommene, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Regeringen frygter blandt andet, at et Grønt Danmarkskort vil koste landbruget dyrt. Men kortet vil være omkostningsfri for lodsejerne og vil ikke forhindre en evt. udvidelse af produktionen. Det viser et notat fra Miljøministeriet. 

 

 

Natur og miljøindsatser skæres bort

Regeringen har opgivet flere natur og miljøindsatser. Således ophæves forbuddet mod at gødske og sprøjte natur, der ellers er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, mens Naturplan Danmark, som Grønt Danmarkskort var en del af, stort set er skåret bort i den nye finanslov.

Til gengæld har landbruget, der fylder 62 pct. af det danske areal fået tilladelse til at gøde og sprøjte mere og tættere på naturen.

Danmark har ellers meldt Grønt Danmarkskort ind, som en del af vores indrapportering for opfyldelse af Biodiversitetskonventionen (de 20 Aichi-mål).

Da Venstre sidst havde regeringsmagten bebudede daværende miljøminister Troels Lund Poulsen et Grønt Danmarkskort som en indsats for naturen i forbindelse med lempelser til landbruget. (s. 6) 

DN foreslår jordfordeling som et godt virkemiddel til virkeliggørelse af kortet, der ifølge planloven skal ske på frivillig basis. Jordfordeling som virkemiddel møder bred opbakning blandt både de grønne og landbrugets organisationer.

Læs mere om naturnetværk her

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk