OVERIMPLEMENTERING: En lejlighedssang opfundet for at lempe eller fjerne beskyttelsen af natur og miljø. Faktum er, at Danmark har et landbrug, der fylder mere end i noget andet land og Danmark har noget af Europas mindste og ringeste natur. Det skal der gøres noget ved og her skal også landbruget bidrage.

Ordet overimplementering er opfundet til lejligheden

DEBAT: Er den danske miljøregulering alt for stram sammenlignet med vores nabolande? Skader det landbrugets konkurrenceevne? Og er der tale om overimplementering af EU-reglerne?

11. december 2015

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Siden 2012 har Venstre og landbrugserhvervet kørt et tæt parløb på påstanden om, at Danmark bruger unødvendigt skrappe miljøregler for at leve op til blandt andet Nitratdirektivet, Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet.

Målet har været at slippe af med den miljøbeskyttelse, der ideologisk set er en torn i øjet på både det liberale erhverv såvel som det liberale parti.

Der, hvor filmen knækker, er, at også andre politikere nu synes at tro på, at der sker en overimplementering af EU’s miljøregler. Hvad, der tegner til at være et flertal af den borgerlig-liberale fløj, ønsker nu at komme denne såkaldte overimplementering til livs.

Håbet er, at det redder et landbrug med en gæld på mere end 360 mia. kr., selvom regningen sendes direkte videre til naturen og miljøet og til skatteyderne.

Præmissen er helt forkert

Præmissen er bare helt forkert, og der er ikke hold i postulatet om overimplementering. Målet er nemlig ikke, at Danmark skal gøre det samme som andre lande, men derimod, at alle lande skal nå det samme mål: God økologisk tilstand i samtlige vandmiljøer.

Det er de naturgivne forhold, der sætter rammerne for indsatserne. Desuden har der været en massiv forurening af vores natur og miljø, hvilket betyder, at der er længere til målet.

Dertil kommer, at regeringen sammenligner miljøindsatsen i Danmark med lande, som ikke lever op til EU's regler. Kun Danmark og Holland har, som det foreligger, ikke sager på vej fra EU om underimplementering af miljøreglerne. Frankrig, Polen, Tyskland og Sverige har enten fået domme – eller er blevet varslet sagsanlæg – fra EU om, at de ikke overholder miljøreglerne. Derfor er regeringens såkaldte nabotjek ikke meget værd.

Regeringen vender det døve øre til

Men regeringen vender det døve øre til og vil tillade flere svin, mere gylle og mere sprøjtegift. Randzonerne skal væk, og vores vandløb skal gøres til afløbskanaler for landbrugets afvanding, selvom det øger risikoen oversvømmelser og en betydelig økonomisk begmand til mange parcelhusejere og kommuner. Desuden lempes beskyttelsen af vores åer og søer. Og ikke mindst af grundvandet, som er vores fælles drikkevandsressource.

Vandmiljøet er i fremgang, viser den seneste rapport om resultaterne af den nationale vand- og naturovervågning, Novana. Det skyldes de massive indsatser, der har været gennem de sidste 30 år for igen at få liv i åer, søer og fjorde. Ikke at Danmark er i mål – så langt fra endda. Men vi er på vej. Og en mindre udledning af kvælstof fra landbruget er væsentlig årsag til vandmiljøets fremgang. At gamble med milliardstore miljøindsatser nu – for i en valgperiode at please landbruget – er hul i hovedet og hjælper ikke et landbrug i dyb økonomisk krise.

Vi håber, at regeringen og særligt de partier, der undervejs skal lægge stemmer til lempelser i miljøbeskyttelsen, nu besinder sig og ser på fakta. Vi har som civilsamfund en berettiget forventning om, at den til enhver tid siddende regering løfter de bundne opgaver, der er i samfundet og af indlysende årsager løser dem på baggrund af faglig viden. Vi forventer derfor, at denne regering også tager hånd om natur og miljø – også selvom det en gang imellem indebærer at måtte sige nej til landbruget.

Nedenstående indlæg er bragt som debatindlæg i Altinget 10.december 2015.

 

Landbrug

Landbruget er det erhverv, som har størst betydning for naturens og miljøets tilstand i Danmark.

Det danske landbrugs udledning af kvælstof og fosfor er skyld i alvorlig forurening af naturen og vandmiljøet. Halvdelen af de danske åer og næsten 90 procent af fjorde og kystområder er i dag under EU´s standarder for god økologisk tilstand.

Men prisen for det intensive landbrug er høj, og det er miljøet og borgerne i det omliggende samfund som betaler.
Prisen er også høj økonomisk. Almindelig konventionel landbrugsproduktion er en dårlig forretning, og dansk landbrug overlever i dag kun på grund af massiv økonomisk støtte fra EU og fra den danske stat.

Nabotjekket er værdiløst

Tal om landbruget: Sådan ligger landet

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Nyhedsbrev

Få nyt om natur og miljø og tips til en grøn hverdag.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?