VANDLØB: Kampen står mellem at bruge vandløbet som nedløbsrør for landbruget eller lade vandløb og ådale holde vandet væk fra byerne og samtidig give natur, miljø og klimagevinster.

Oversvømmelser: Lad ådale og vandløb tage vandet

Åer og ådale slynger sig gennem hele Danmark og de er naturens eget middel overfor masser af vand. Lad dem gøre arbejdet og undgå oversvømmelser i byerne, foreslår Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen afviser øget grødeskæring i vandløbene som middel mod oversvømmelser og foreslår i stedet at tage ådalene helt ud af landbrugsdriften og bruge dem til miljø, klima og naturformål.

30.december 2015

Åer og ådale slynger sig gennem hele Danmark og de er naturens eget middel overfor masser af vand. Lad dem gøre arbejdet og undgå oversvømmelser i byerne, foreslår Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen afviser øget grødeskæring i vandløbene som middel mod oversvømmelser og foreslår i stedet at tage ådalene helt ud af landbrugsdriften og bruge dem til miljø, klima og naturformål.

Landbruget slår hårdt på, at kommunerne skal vedligeholde vandløbene, så deres marker og afgrøder ikke går tabt, når der kommer ekstrem regn. Nu har en række partier været på banen med forslag om øget grødeskæring.

Ådale er skabt til vand

- Det er sådan set ikke vandet, der trænger sig ind på landbruget, men landbruget, der insisterer på at dyrkningssikre de lavtliggende jorder, hvor vandet fra naturens hånd hører hjemme. Mere grødeskæring betyder blot, at man sender vandet videre til naboen og til sidst til ned til byerne. Desuden er hyppig grødeskæring rigtig skidt for livet i og omkring vandløbet. Det er langt smartere at holde på vandet oppe i vandløbene og deres nære omgivelser, så det kun langsomt strømmer ned af og kommer der for meget vand, så lad ådalene omkring vandløbet opmagasinere vandet. De er skabt til det, siger Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening. Han tilføjer, at grøden i øvrigt er vintervisnet og ikke bremser vandet af nogen betydning.

Klima, natur og miljøgevinster

Med forslaget får danskerne ikke kun mindre vand i deres kældre. Oversvømmede ådale fjerner desuden åvandets næringsstoffer og naturen får også mere plads og bedre sammenhæng ved at tillade ådalene igen at fungere som vandreservoirer. Det har Danmark med noget af Europas mindste og ringeste natur brug for.

- Frem for de årlige slagsmål om, hvorvidt det offentlige skal lede vandet hurtigere væk fra landmandens marker ved at grødeskære oftere og hårdere, så lad os løse problemet ved at løskøbe ådalene og overgive dem til naturen. De fugtige marker i ådalene repræsenterer alligevel ikke en stor dyrkningsværdi for landmanden, men ved at passe på vores vandløb lever vi op til både vores EU forpligtelse om beskyttelse af vandmiljøet, og så får vi vores ådals natur tilbage. Endelig holder de fugtige lavbundsjorder igen på drivhusgassen CO2, som ekstra gevinst, siger Henning Mørk Jørgensen.

Hensyn til naturen

Vandløbslovens formålsparagraf foreskriver, at vandløb skal benyttes til afledning af vand, forstået som overfladevand, spildevand og drænvand. Men det skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Det vil Danmarks Naturfredningsforening minde kommunerne på, når flere af dem de kommende år skal udarbejde reviderede vandløbs¬regulativer – en revision, der skal tage udgangspunkt i vandløbsloven og i miljømålet om god økologisk tilstand under EU’s Vandrammedirektiv.

Vand løber ikke op ad

Netop nu er alle grundvandsmagasinerne fyldt op og der står blankt vand i ådalene og i markernes lavningerne. Sådan er det ofte om vinteren, det er helt naturligt og det bliver stadigt mere uundgåeligt.

- Der kommer mere regn. Det ligger helt fast – sådan har udviklingen været de sidste 100 år. Det skal vi forholde os fagligt og nøgternt til modsat i dag, hvor der er gået politik i vandløbet. Men vand løber altså ikke opad og vi har i Danmark meget små højdeforskelle. Det giver uvægerligt oversvømmelser. Heldigvis kan vi løse en del af problemet med naturen selv, fastslår Henning Mørk Jørgensen.
 

Argumenterne for at tage arealerne ud af intensiv landbrugsproduktionen er:

  • Dyrkningen af lavbundsarealer belaster vandmiljøet voldsomt med næringsstoffer og pesticider
  • Arealerne vil give mere plads til naturen og vil ligge som grønne naturbånd gennem landskaberne
  • De fleste arealer har en ringe dyrkningsværdi
  • Arealerne vil alligevel udgå af drift med stigende nedbør og vandstand
  • Arealerne vil blive en del af fremtidens tilpasning til klimaforandringerne.

Se kortet over jorder, der foreslås tages ud af landbrugsdriften

 

Kontakt

Henning Mørk JørgensenHenning Mørk Jørgensen
Biolog

31 19 32 35
hmj@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk