Svampejagt for hele familien

Lørdag den 10. oktober kl. 10-12.30.

Tag med DN Rudersdal på svampejagt. Per Mølgaard leder børn og voksne i jagten på svampe i efterårsskoven.

Mødested: Naturskolen i Rudeskov, Biskop Svanes Vej 50.


TURREFERAT
Efterårsferien startede med en dejlig svampetur i Rude Skov
Atter i år var der stor tilstrømning til svampeturen i Rude Skov. I starten var vi vel 50-60 oplagte tilhørere i alle aldre, der spredtes i skoven ved naturskolen og fandt tilbage til Per Mølgaard og fik bestemt utroligt mange forskellige svampe. Mange kugleknoldede fluesvampe i forskellige stadier samt rødmende -, panter - og rød fluesvamp. Mange skørhatte og mælkehatte og knippesvovlhatte og porcelænshatte, slørhatte og bruskhatte, en flot Skade-Blækhat, en Tåge-tragthat et Hekseæg og en orange bægersvamp, der er en sæksporesvamp med sporene i sække på oversiden! Nogle deltagere blev skuffede, når de svampe, de fandt, ikke kunne spises. De færreste er klar over, at de fleste svampe - ligesom andre planter- indeholder naturstoffer, der netop beskytter dem selv mod at blive spist! Kunsten for os mennesker har altid været at lære de få at kende, som vi kan tåle at spise! Der blev fundet en del Punktstokket Indigo-Rørhat og andre spiselige rørhatte, violet ametysthat og ægte ridderhatte samt stor løgbruskhat. Børn er gode til at finde svampe - og Per er god til børn. Efterårsskoven viste sig fra sin smukkeste side. Tak for en dejlig tur, Per!
Tekst og foto: Marianne Villumsen

 

 

Bliv frivillig aktiv

Kontakt din lokale DN afdeling for at høre mere om vores aktiviteter.

Vi vil rigtig gerne være flere i afdelingen, og der er masser af spændende ting at tage fat på.

Find din afdeling her

Bliv medlem

Støt DN's arbejde – for dyrenes, naturens og ikke mindst din egen skyld.
Bliv medlem her