Ny planlov? Her er DNs holdning til regeringens udspil


Pige ved oversigtskort i naturen
PLANLOV. De ændringer af planloven, som regeringen har bebudet, kan gøre uoprettelig skade på kysterne og landskabet, mener Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Jens Erik Larsen

Regeringen fremlagde før jul en vækstplan, der lægger op til en revision af planloven og lempede regler for bebyggelse ved kysterne. Forslagene i planen er så vidtgående, at regeringen er ved at lave Danmark om til en liberal zone, hvor planlægning, fællesskab og naturhensyn må vige til fordel for individuelle byggeønsker.

Det sker, uden at der foreligger offentliggjorte vurderinger eller beregninger af forslagenes konsekvenser for hverken økonomi, arbejdspladser eller natur og miljø.

Vi frygter, at kortsigtede politiske indgreb reelt vil skabe et fattigere Danmark, hvor de naturværdier, som der er blevet værnet om i generation efter generation, vil forsvinde. God fysisk planlægning er nemlig det bedste redskab, vi har i dag til at sikre samspillet mellem udviklingen og en rig natur og et smukt og varieret landskab.

Danmark er i forvejen et af de lande i Europas med mest usammenhængende og spredte natur.

Der er flere forslag i regeringens udspil, som vi problematiske, herunder at regeringen vil:

1. Delvist ophæve strandbeskyttelseslinjen

Kysterne skal være frie og fælles, og det har Naturbeskyttelsesloven, herunder Strandbeskyttelseslinjen, der går op til 300 meter ind i landet, sikret gennem snart 100 år.

Der lægges op til et vidtgående indgreb, hvor regeringen vil fjerne strandbeskyttelsen i byzone og bynære områder og havne, så der kan bygges mere her. Det efterlader reelt arealer, hvor beskyttelsen fjernes som potentielle byggegrunde, hvis omfang end ikke er opgjort.

Regeringen vil også lempe reglerne for at tillade, at virksomheder langs hele kysten kan bygge tidssvarende faciliteter og anlæg. Det er helt uklart til hvilke formål og i hvilket omfang byggeriet kan opføres. Endelig vil regeringen også gøre det lettere for privat på egen grund at bygge uden krav om dispensation.

2. Fjerne kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen gælder op til 3 kilometer ind i landet. Det er ikke en forbudszone, men den stiller krav om, at kommunernes planlægning tager hensyn til kystens natur og landskaber.

Der er bedre og rigere natur i kystnærhedszonen end i resten af landet, samtidig med at der faktisk også bygges mere her end i resten af landet.

Arealet i kystnærhedszonen udlagt til byggeri og infrastruktur er vokset med 0,81 procent fra 1990 til 2014. Det er dermed højere end i resten af landet, hvor det bebyggede areal kun er vokset med 0,79 procent.

3. Tillade 15 nye forsøgsprojekter

Den tidligere SR-regering åbnede op for 10 forsøgsprojekter, hvor der kunne gives dispensation til at bygge ved kysten.

Dengang sagde man, at det ikke ville blive en glidebane, men nu vil regeringen udvide ordningen med 15 nye projekter. Ordningen er dog kun ét ud af en håndfuld forslag til at reducere eller fjerne kystbeskyttelsen.

4. Udvande planlægningen af byggeri i det åbne land

Regeringen vil lempe landzonereglerne, så det bliver lettere at bygge i det åbne land. Det skal gøres muligt at opføre større boliger op til 500 m2 uden tilladelse og udvide erhvervsbyggeri med op til 500 m2 uden tilladelse.

Landbrugsbyggeri skal kunne bygge længere væk fra eksisterende bebyggelse end 20 m.

Planlovens formål handler om at afveje alle interesser mod hinanden under hensyn til en bæredygtig udvikling og natur og miljø. At ændre denne balance vil føre til spredt og uplanlagt byggeri, og det er både kortsigtet politik og skadeligt for natur og kommende generationer.

Hvis kæmpevillaer, nye virksomheder og mere erhvervs- og landbrugsbyggeri kan opføres uden tilladelse, så vokser risikoen for at omdanne landsbyer til konfliktzoner, hvor taberne bliver det gode naboskab, landskaber og natur.

5. Fjerne det grønne Danmarkskort

Grønt Danmarkskort er en masterplan for naturen, der skal sikre, at kommunerne udpeger fremtidens naturarealer, så der samlet set bliver en bedre sammenhæng i naturen og biodiversiteten styrkes.

Danmarks naturareal er i tilbagegang, og flere og flere arter er truede og nogle ved helt at forsvinde fra Danmark.

Det sker blandt andet fordi naturen ligger for spredt mellem byer og veje og dyrkede marker. Den har svært ved at udvikle sig på de små arealer, og der bliver derfor færre vilde dyr og planter.

Naturområderne skal bindes sammen, så dyr og planter kan trives og udvikle sig. Det er Grønt Danmarkskort svaret på.

Hvis man fjerner grønt Danmarkskort, så er det et stort tilbageslag for den nationale naturindsats og indsatsen på tværs af kommuner.

6. Forringe borgerinddragelsen

Regeringen vil halvere høringsfristen for lokalplaner fra 8 uger til 4 uger, samt øge mulighederne for at dispensere fra lokalplaner, så borgerne slet ikke bliver hørt ved ændringer.

Derudover vil den indføre et forenklet lokalplan-instrument med høringsfrist helt ned til 2 uger.

Endelig vil man øge klagegebyret, der i dag er på 500 kroner, med op til flere hundrede procent.

Tiltagene er et indgreb i den danskernes demokratiske indflydelsesret, og vil betyde at borgerne mister indflydelse på deres lokalområde.

Det vil samtidig forringe planlægningen, hvis borgerne ikke når at bidrage til planlægningen, og den lokale viden om natur og miljø ikke tilgår kommunen og får vægt i beslutningerne.

7. Tillade større butikker
Regeringen vil give øgede muligheder for centre uden for bycentrum, samt ophæve størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker på 2000 m2 i bymidter.

Forslaget kan betyde, at man dræner oplandet for mindre dagligvarebutikker, og dermed øge behovet for transport og betyde en større miljøbelastning af naturen. 

 

Hvad er planloven

Lov om planlægning – i daglig tale også kaldet Planloven – sætter de overordnede rammer for planlægning i Danmark, som de offentlige myndigheder skal følge. Det handler både om udviklingen i byen og på landet.

Planlovens formål handler om at afveje alle interesser mod hinanden under hensyn til en bæredygtig udvikling, natur og miljø.

Planlovens vigtigste formål er:

  • at forene de samfundsmæssige interesser
  • at medvirke til at værne landets natur og miljø gennem forebyggelse af forurening
  • at skabe og bevare værdifulde bebyggelser
  • at inddrage offentligheden i planlægningen

Kontakt

Michael L. Jess
Direktør, Natur og plan

31 19 32 41
mlj@dn.dk

Kontakt

Nina Larsen Saarnak
Leder af lokale sager

31 19 32 38
nis@dn.dk 

Støt DN

Danmarks Naturfredningsforening har brug for din støtte.

For kun 1 krone om dagen kan du være med til at gøre en forskel for naturen og miljøet.

Bliv medlem