Matas

Samarbejdet mellem Matas og Danmarks Naturfredningsforening gavner naturen og miljøet i Danmark.

 

Natur- og miljøfagligt samarbejde
Matas og Danmarks Naturfredningsforening arbejder sammen om at forbedre naturen og miljøet.
I Matas butikkerne kan man blandt andet få en lille folder om Matas Retursystem, hvor forbrugerne også kan aflevere al tom emballage, der stammer fra varer købt i Matas. Folderen er udgivet af Danmarks Naturfredningsforening og Matas og indeholder også information om Matas Miljøfond, som giver støtte til planter og skyggetelte på børns legepladser. Derudover er Danmarks Naturfredningsforening repræsenteret i Matas Miljøfond.

Markedsmæssigt samarbejde
Som noget nyt booster Matas nu synligheden af sit samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. De flere end 1.6 mio. medlemmer af Matas’ loyalitetsklub, kan nu bruge deres optjente Club Matas point på at støtte naturen ved tegne et medlemskab af Danmarks Naturfredningsforening.
Club Matas’ pointshop har i gennemsnit næsten 800.000 besøg om måneden. Derfor giver dette nye tiltag Danmarks Naturfredningsforening stor synlighed.

Matas’ informations- og miljøchef Henrik Engberg Johannsen siger:
- Da vi i flere år har haft et tæt CSR-samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, har vi indgående viden om foreningens seriøse og vigtige arbejde, som vi med dette initiativ gerne vil synliggøre og øge støtten til.


Tak til Matas for det gode samarbejde og for støtten til Danmarks Naturfredningsforenings arbejde.


Gå direkte til Club Matas og konverter din ClubMatas point til et medlemskab af Danmarks Naturfredningsforening:
https://www.clubmatas.dk

Læs mere om samarbejdet mellem Matas og Danmarks Naturfredningsforening:
https://www.matas.dk/dn

Læs mere om hvad Matas gør for miljøet:
https://www.matas.dk/hvad-goer-matas-for-miljoeet
 

medlemtilbud i DN Grøn Fordel

Læs mere om ...

... hvad et produktpartnerskab kan gøre for din virksomhed.

Læs om produktpartnerskab