Råhoved Skov

Råhoved skov er en fin, lille skov nær Klippinge. Der er gode skovveje, hvor man kan gå en lille rundtur. Længst østpå, nær det spændende skovbryn, vokser en del avnbøg, men det, som især er betagende, er den smukke højskov med en forårsflora, hvor gul anemone dominerer og danner meget store bestande, mens hulrodet lærkespore giver en fin kontrast i lilla.