DN's klagesagsarbejde

- i organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv

Til trods for den lidt negative klang er klagesager et kernearbejdsområde og en kernekompetence for DN. Gennem arbejdet med klagesagerne fungerer vi som naturens vagthund og advokat i forhold til den praktiske udmøntning af Folketingets lovgivning om naturen og miljøet. Det hænger sådan sammen:

Folketinget vedtager landets love. Myndighederne - ministerier, kommuner og særlige nævn og klagenævn - udmønter (administrerer) lovene. Det sker, når myndighederne afgør lokale sager i henhold til lovene. DN har ret til at klage over mange af myndighedernes afgørelser. Derfor bliver DN underrettet om de mange tusinde afgørelser, som myndighederne hvert år træffer. 

En klage har den konsekvens, at en "højere" myndighed vurderer sagen i et mere principielt/nationalt perspektiv end den "lavere", ofte lokale, myndighed. 

Set i forhold til samfundets forholdsvis beskedne indsats for at genoprette tabte natur- og miljøværdier har de tusindvis af enkeltafgørelser meget stor betydning for naturen og miljøet. De handler ikke om flotte visioner om ny natur, men om at passe på den natur, vi har – mens vi har den. Hver for sig syner enkeltafgørelserne måske ikke af meget, men tilsammen udgør de forskellen mellem fremgang og tilbagegang.

Klagesagerne involverer altid mennesker og økonomi
DN bruger sin indfyldelse med omtanke, da klagesager altid involverer mennesker og økonomi. Eksempelvis mennesker der ikke kan bygge deres drømmehus midt i et stykke flot natur. Eller virksomheder der f.eks. pålægges at rense møg, røg og støj mere, end de ellers ville have gjort. På årsbasis gennemser vi rundt regnet 15.000 sager. Af dem klager vi over et par hundrede, og rundt regnet halvdelen af dem bliver afgjort til fordel for naturen og miljøet. Vi klager altså kun over ganske få sager, men har til gengæld en høj "scoringsprocent" - ekstremt høj, hvis vi sammenligner med gennemsnitlige score for klager fra alle klageberettigede parter. Den er nemlig helt nede på nogle få procent.

Tre vigtige sidegevinster
DN's klagesagsarbejde giver tre vigtige "sidegevinster" i forhold til de konkrete gevinster for naturen og miljøet i de konkrete sager, som vi vinder.

Den ene sidegevinst er den såkaldte generalpræventive virkning – altså det forhold, at myndighederne véd, at DN vurderer deres afgørelser - og klager over dem, hvis de krænker natur- og miljøinteresserne for meget.

Den anden sidegevinst er den lovfortolkende virkning – altså det, at f.eks. Naturklagenævnets afgørelse i en konkret sag fra én kommune kommer til at danne retningslinje for tilsvarende sager i andre kommuner.

Den tredje sidegevinst er, at DN gennem arbejdet med de tusindvis af lokale sager får et nationalt overblik over, hvordan lovgivningen på natur- og miljøområdet virker i praksis. Derfor kan vi se, når en række tilsyneladende bagatelsager i virkeligheden er udtryk for en uheldig tendens for naturen og miljøet. Måske en tendens som bør reguleres ved at ændre i lovgivningen eller gennemføre ny lovgivning. På den måde, bidrager klagesagsarbejdet med tyngde, troværdighed og gennemslagskraft til DN's nationale lobbyarbejde.

I et overordnet samfundsperspektiv
- kan man sige, at DN gennem klagesagsarbejdet er med til at overvåge, at lokale politikere ikke misbruger deres lokale magtposition til at fremme lokale interesser i økonomi, arbejdspladser osv. på urimelig bekostning af naturen og miljøet. På den måde spiller DN en vigtig rolle som seriøs, folkelig mod- og medspiller til myndigheder og politikere i det danske demokrati.

Organisatorisk set bygger DN's klagesagsarbejde på en frugtbar vekselvirkning (synergi) mellem det centrale og det lokale niveau i foreningen. DN's græsrødder er med deres lokalkendskab de drivende kræfter i de konkrete sager. DN's administration og hovedbestyrelse har det forkromede nationale overblik, der skal til for at opfange tendenser og anvende dem politisk operativt i forhold til Folketinget.

DN er suveræn på "markedet" for klagesager på natur- og miljøområdet. Vi har den organisation og den faglige og administrative kapacitet, der skal til for at drive et seriøst klagesagsarbejde i alle hjørner af landet med et nationalt perspektiv. Det har ingen andre organisationer i Danmark. Med i billedet hører i øvrigt også, at næppe nogen dansk myndighed har et nationalt overblik over, hvordan den danske natur- og miljølovgivning virker i praksis. Det giver DN et unikt udgangspunkt for at sætte dagsordenen på den nationale naturpolitiske scene.

Internt i DN's organisation
-  er det en forholdsvis udbredt misforståelse, at det lokale arbejde i DN primært går ud på at holde øje med myndighedernes afgørelser i konkrete sager, og klage over dem, hvis afdelingens bestyrelse mener, der er grund til det. Det er også en misforståelse, at den slags arbejde nødvendigvis sender et signal om DN som en bagstræberisk brokke-organisation, der altid er imod og aldrig for. Det handler meget om, hvordan man arbejder og kommunikerer.

I DN's idealiserede afdeling – DN Pærekøbing - gør man meget ud af at forklare grundigt, hvorfor man er imod, når man er imod – og hvad man ønsker i stedet, og hvorfor. Bestyrelsens klager er velargumenterede og velbeskrevne, så hvem som helst kan se det fornuftige i dem. Det skaber respekt for afdelingens synspunkter - også blandt de mest miljøfjendske byrådsmedlemmer og avisskribenter.

I øvrigt gør DN Pærekøbing meget ud af at være på forkant med eventuelle klagesager ved at drive lobbyvirksomhed over for politikere/embedsmænd og i de lokale medier, før en planlagt tilladelse bliver givet. Man kan sige, at afdelingen arbejder på en fremadrettet måde med en dagsorden, som andre har sat. Nogle gange betyder det, at tilladelsen allerede på forhånd har taget højde for afdelingens synspunkter, så der ikke er grund til at klage. Andre gange har den ikke, men så står afdelingen til gengæld ekstra stærkt i den lokale debat, når den klager.

Kommunalreformen
Kommunalreformen fra 2007 har to sandsynlige konsekvenser for DN's klagesagsarbejde: 1) Der vil ske en stigning i antallet af tilladelser, hvor lokale erhvervsinteresser vejer for tungt i forhold til natur- og miljøinteresserne. 2) Kvaliteten af kommunernes sagsbehandling/tilladelser vil umiddelbart være lavere end amternes, fordi det tager tid og kræver en vis størrelse at opbygge gode faglige miljøer. Begge konsekvenser peger i retning af, at der i de kommende år vil blive større behov for DN's klagesagsarbejde. Og måske også, at DN kan få en styrket rolle som "faglig" rådgiver af de kommunale miljøforvaltninger.

Sammenfattende kan man måske sige, at DN's klagesagsarbejde sandsynligvis står over for en renæssance, hvis vi lokalt og centralt forstår at bruge klagesagsarbejdet (pro)aktivt og strategisk. Med i billedet hører også, at der med DN Nettet er skabt et unikt teknisk grundlag for at skabe et nationalt overblik over - og dermed en national indsigt i – samtlige primærafgørelser fra alle natur- og miljømyndigheder.

Opdateret: 18. marts 2014
Nina Larsen Saanak, 31 19 32 38, nis@dn.dk

Lokale sager

Hvad skal man gøre, når man har en sag, der kan skade naturen? Få hjælp til, hvordan vi arbejder med klagesager i DN.

Læs om klagesagsarbejdet

Podio - DN's mødested

Podio er DN's system til samarbejde i afdelinger og netværk. Her finder du myndighedernes afgørelser og kan dele dokumenter, meninger og oplevelser. Det er kun for de aktive i DNs afdelingsbestyrelser at være i en afdelings arbejdsrum, mens alle medlemmer kan være med i et netværk.

> Gå ind på dn.dk/podio