Lys og lyd-netværket

Lys- og lydnetværket har fokus på lys og lyd som forurening. Et netværk, der hylder nattemørket og stilheden.

Netværket er ikke for sortseere. Vi accepterer kunstig belysning, hvor det er relevant, men kræver at den skal være smuk og gennemtænkt funktionel. Det må være en menneskeret at kunne se mælkevejen. Det skal være muligt at færdes i det offentlige rum uden at blive blændet eller blive belyst, som om man var en tyveknægt.

Og vi accepterer naturligvis de menneskeskabte lyde, men ønsker at samle erfaringer og øge viden om støj i naturen - trafikstøj, infralyd, skydebanestøj og lignende - en hidtil ret overset form for forurening.

Det kræver ikke specialviden at være med i netværket; alle interesserede er velkomne.

Netværket har lavet en hjemmeside, hvor alle kan få viden og gode råd om, hvordan vi bedst passer på mørket og stilheden - se hjemmesiden her

Netværkets hjemmeside

Netværket har lavet en hjemmeside med gode råd om lys og lyd til glæde for alle andre aktive.

► Se hjemmesiden her

Kontakt

Har du spørgsmål om netværket, så kontakt Michael Møllgaard, lysoglyd@dn.dk

Tilmeld dig netværket

Når du melder dig ind i et netværk, bliver du inviteret ind i netværkets arbejdsrum i Podio.

Meld dig ind i et netværk
Læs om netværk på Podio
Mere om DN's netværk